[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Hasse Resenbro Forsvarets Hovedredaktion

Den mindre isudbredelse har øget skibstrafikken i de nye, sejlbare arktiske farvande. Antallet af store krydstogtskibe er i kraftig vækst, jagten på naturrigdomme er intensiveret og endelig betyder isens opbrud, at store fiskebestande flytter til nye områder, som tiltrækker sig interesse som fangstpladser. På toppen af dette kommer interessen for kommerciel skibstrafik ad Nordvestpassagen (nord om Canada og Alaska) eller Nordøstpassagen (nord om Rusland).

Den tiltagende kommercielle interesse for sejlads i det arktiske område, herunder den øgede skibstrafik i Nordatlanten og langs Grønland, betyder et stort dansk engagement i at sikre en bedre overvågning af disse farvande.

I resten af verden overvåges skibstrafikken blandt andet af kystradarsystemer og satellitter. Satellitsystemerne bruger næsten samme teknik som ved overvågning af flytrafik. En sender om bord i skibet melder identitet, position, kurs og fart til satellitten. Signalet hentes ned på en modtagestation i land og præsenteres i et overvågningssystem. Systemerne er udbredte og øger sikkerheden til søs, da de muliggør en hurtigere og bedre koordineret indsat i nødstilfælde og ved miljøulykker.

Da de satellitter som betjener systemerne hovedsagligt er placeret omkring ækvator, har de – grundet jordens krumning – svært ved dække de nye, nordlige arktiske farvande som er blevet tilgængelige de seneste år. Områderne nord for den 72-76. nordlige breddegrad (mellem Ilulissat og Thule) kan slet ikke dækkes af de nuværende satellitter. Da rednings- og miljøindsatser i det arktiske område i forvejen er meget vanskelig, betyder den hastigt stigende skibstrafik, at behovet for effektiv maritim overvågning nu øges.

Ønsket er få en mulighed for at oprette og vedligeholde et situationsbillede kaldet ”Recognized Maritime Picture” (RMP), Dette er betegnelsen for et system, der viser realtids-billedet af skibstrafikken i Arktis. Det skal bruges til at etablere et normalbillede af trafikken i farvandene, så udviklingen kan følges på tættere hold, end tilfældet er i dag.

- I området findes der i dag procedurer, hvor fartøjerne eksempelvis melder sig på radio eller via diverse satellitsystemer, hvilket giver et nogenlunde billede af skibstrafikken i det enorme arktiske område syd for 72-76 grader nordlig bredde. Vi er dog også blevet opmærksomme på de såkaldte ”non cooperative targets”, som er betegnelsen for fartøjer, der ikke ønsker at give sig til kende. Det kan være skibe på ulovligt fiskeri, fartøjer der interesserer sig for råstoffer i undergrunden eller skibe der er involveret i smugling eller andre illegale aktiviteter uden at melde sig. En mere effektiv overvågning af området vil gøre det vanskeligere at bevæge sig uset i dansk territorialfarvand, siger orlogskaptajn Jens Heine Grauen Larsen, der er Danmarks repræsentant i Arctic Security Force, som består af de arktiske nationer, herunder Rusland og andre søfartsnationer med maritime interesser for området, blandt andet Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland.

- Fra alle arktiske nationer ser vi en øget interesse for hvad der sker i området. Interessen er ikke af militær karakter, men det er tilstedeværelsen i området til gengæld. Her observerer vi primært andre landes orlogsfartøjer eller statslige civile skibe. Fra dansk side er det Søværnet og Flyvevåbenets overvågningsfly, der råder over kapaciteter, der kan sikre vores tilstedeværelse i Arktis. Derfor er det også forsvaret, der deltager de forskellige fora, der i øjeblikket arbejder på at finde de praktiske løsninger, der kan sikre os og de andre arktiske nationer et bedre billede af den kommende tids stigende skibstrafik i farvandene omkring Grønland og Færøerne, siger Jens Heine Grauen Larsen.

Næste møde i Arctic Security Forces finder sted i Bodø til sommer.