[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Jan Schelbech, Forsvarets Hovedredaktion

Den 12. december blev aftalen underskrevet. Dermed er Danmark og dansk forsvar igen en del af NATO drone-projektet. Det betyder, at forsvaret får adgang til en højt avanceret overvågningsteknologi, når systemet efter planen skal være fuldt operationelt og klar til at flyve og levere overvågningsinformationer til NATO og medlemslandene.

Danmark trådte ud af NATO’s AGS program i 2010, men erfaringerne fra bl.a. operationen i Libyen har gjort dansk deltagelse relevant igen. Missionen viste, at effektive midler indenfor efterretnings-, rekognoscerings-, og overvågningsområdet er vigtige. Ikke mindst i forbindelse med udpegning af bombemål, da det kan begrænse civile tab.

Højtflyvende kapacitet
De flest forbinder nok flyvende ubemandede droner med forvoksede fjernstyrede fly. Og det er også sådan, man grundlæggende kan betragte forsvarets små flyvende Raven UAVer, der anvendes med stor succes af de danske styrker i Afghanistan.

Med AGS-systemet og de ubemandede Global Hawk fly er i en helt anden liga. De er begge ubemandede og fjernstyrede og udrustet med sensorudstyr, men her ophører ligheden også. Alene størrelsen på dronen fortæller en del. Global Hawk er på størrelse med et F-16 kampfly. Den har et vingefang på 35 meter. Det sensorpakkede overvågningsfly kan holde sig i luften i op til 36 timer ad gangen og levere knivskarpe billeder og radarinformationer m. m. fra næsten 20 kilometers højde.

- For et lille land som Danmark giver AGS-programmet os en fantastisk kapacitet, som det ikke ville være fornuftigt at anskaffe alene. Og vi vil få mulighed for at kunne bidrage med overvågningsdata til alle tre værn, fortæller forretningsområdechef i Forsvarets Materieltjeneste Henrik Swartz.

Dansk fingeraftryk
Han er den danske repræsentant i NATO Alliance Ground Surveillance Management Organisation Board of Directors, der styrer anskaffelsesprojektet. Og den danske deltagelse omkring bordet i blandt de tekniske beslutningstagere har allerede sat sit præg på projektet.



- Vi har lagt op til, at der bliver installeret en AIS-sensor på flyene, der kan vise fartøjers position til havs. Det prioriterer vi højt, siger Henrik Swartz.

Den italienske Sigonella base bliver NATOs Main Operating Base. Herfra vil man styre den operative indsættelse af dronerne, men flyene vil blive en del af et større netværk af satellitter og stationær- og mobile jordstationer.

I første omgang vil man indsætte dronerne i forbindelse med igangværende NATO-missioner som ISAF i Afghanistan og Ocean Shield ved Afrikas Horn, men NATO-lande kan også bede om at få flyene indsat i forbindelse med andre overvågningsopgaver.

- Da Danmark nu er en af nationerne bag anskaffelsesprojektet, står vi med gode kort på hånden, hvis vi beslutter os for, at få Global Hawk indsat i de områder, hvor vi har missioner eller behov for overvågning, slutter Henrik Swartz af med at sige.  

Læs mere på NATOs hjemmeside.