[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Hærens Sergentskole

Elever fra sergentskolen på Sønderborg Kaserne marcherede her til morgenen til Dybbøl Mølle iført uniformer fra krigene i 1864 og 1848-50. Her hejste de skolens gigantiske flag, der er på størrelse med et mindre parcelhus (ca. 100 kvadratmeter). Det blev hejst på slaget 08.00

Seancen blev overværet af omkring 40 fremmødte - såvel militære som civile. Efter flaghejsningen gik turen traditionen tro ind i Dybbøl Mølle, hvor der blev skålet i brændevin, og mølleren fortalte om historien dengang, hvor de danske styrker efter et hårdnakket forsvar måtte rømme Dybbøl skanser. Til sidst marcherede soldaterne gennem Sønderborgs gader.

Klokken 19.00 er der garnisonsgudstjeneste Sct. Marie Kirken, hvor slesvigske musikkorps spiller, og folketingsmedlem Ellen Trane Nørby taler.