[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]


Selve indvielsen finder sted i Nuuks nye kulturhus Katuaq.  Hendes Majestæt Dronningen, Formand for det grønlandske selvstyre, Kuupik Kleist , Forsvarsministeren og gæster fra Island og Canada vil deltage i ceremonien sammen med forsvarschefen. 

Søværnets Tambourkorps sørger for musik til den officielle handling.  Efter indvielsen besøger gæsterne Arktisk Kommandos nye hovedkvarter.

I Tórshavn på Færøerne vil der samme dag være en ceremoni for oprettelsen af forbindelseselementet på Færøerne. Elementet vil fremover blive bemandet med fire ansatte, som varetager Arktisk Kommandos interesser på Færøerne.

Fra Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk vil en 40 mand stor stab varetage ansvaret for forsvarets opgaver for hele Nordatlanten. 
- Ved åbningen af vores nye, sammenlagte Arktiske Kommando, styrkes vores evne til at koordinere en samlet indsats, på tværs af værn, myndigheder og nationer i det arktiske område, fortæller forsvarschef general Peter Bartram.
 
Til pressen:
Billeder og video fra indvielserne i Nuuk og Torshavn vil være til rådighed efter ceremonien.  Det skal bemærkes at tidsforskellen mellem Grønland og Danmark på 4 timer betyder, at billedmaterialet først er tilgængeligt onsdag aften. B-roll video og fotos fra Færøernes Kommando vil være tilgængeligt tidligt på dagen, onsdag.  Interesseret presse kan kontakte Forsvarets Hovedredaktion: hovedredaktionen@ftv.dk 

Presseofficer ved indvielsen i Nuuk er major Torben Kjeldsen, tlf. 20491084.