[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]


En styrke af kvindelige afghanske politibetjente har nu certifikat på, at de kan rykke med special operations styrker på natlige husundersøgelser. Certifikatet blev overrakt på en kaserne i Kabul under overværelse af den ene af Afghanistans to kvindelige generaler. 
- Mænd og kvinder er som to vinger på en fugl. De vil begge beskytte deres land, fortæller brigadegeneral Mohammadzai Khalool poetisk.




De kvindelige specialsoldater skal indgå i specialkorps rundt i hele Afghanistan. For eksempel i Las Kah Ghar hvor det er det danske militærpoliti og jægersoldater, som uddanner og støtter en blandet styrke med soldater fra ANA (den afghanske hær) og ANP (det afghanske politi). 

En af de nyuddannede afghanske kvinder, som skal sikre at kvinder og børn behandles ordentligt under husundersøgelser, er premierløjtnant Latifa:
- På natoperationer beskyldes mænd for at undersøge kvinder og børn, men det er ikke rigtigt. Det har den seneste tid været kvindelige ISAF-soldater. Men nu kan vi afghanske kvinder fremover klare opgaven.

SE NATO video- indslag om den nye kvindelige specialstyrke.