[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Lars Bøgh Vinther, Forsvarets Hovedredaktion.

Den gamle orlogskutter er vant til, at krigsskibene sender granater henover
skibet: Lunden er nemlig målskib under skarpskydningerne.

Målskib betyder ikke, at det er selve Lunden, som krigsskibene sigter på. I en kraftig trosse 1.000 meter agten trækker den tidligere hjemmeværnskutter i 90-er klassen et større orange slæbemål i kølvandet.
Denne dag gælder skydningen Iver Huitfeldt. Den første af de tre nye fregatter. Og den fregat, der snart afsejler mod Det Indiske Ocean for at indgå i kampen mod pirater ud for Somalia fra den 1. oktober.


Under fregattens indøvelse af våbensystemer er målskibets chef, seniorsergent Frank Andersen, mest bekymret for sit slæbemål. Det sker, at målet bliver skadet af skud, og Lunden må den lange vej tilbage til Gniben efter et reservemål. Men denne dag glider perfekt i smukt sommervejr.

Se video fra fregattens skarpskydning set fra Lunden: