[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Hovedredaktion.

- Det er første gang, at vi afholder veteranløbet. Vi forventer, at der kommer mellem 150 og 175 løbere. Man kan også tilmelde sig på selve dagen. Vejrudsigten tegner godt, så det kan godt være, at vi kan nå op på endnu flere deltagere, siger Torsten Arendrup fra Atletikklubben af 1973, som arrangerer løbet i samarbejde med De Blå Baretter. Løbet finder sted i morgen, lørdag. Det foregår i og omkring Amager Strandpark.


Overskuddet fra veteranløbet går til De Blå Baretters arbejde for veteraner, der har fået fysiske eller psykiske mén efter en udsendelse på en international mission. Det koster 120 kroner at deltage og der er præmier til nummer 1, 2 og 3. Løbere som er tilmeldte, kan hente deres nummer klokken 13.30. Hvis man ikke i forvejen har et startnummer, skal man komme klokken 12.00 og medbringe kontanter til at betale deltagergebyret. Startområdet er tiøren på Amager for enden af Hedegaardsvej.


Læs mere om veteranløbet her