[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Forsvarsminister Nick Hækkerup ser formandskabet som en mulighed for at styrke det nordiske samarbejde på flere vigtige områder.
- Blandt andet vil det være yderst relevant at se på, hvordan vi i fællesskab kan arbejde smartere og bedre sammen, hvis vi fortsat skal kunne opstille moderne, fleksible og relevante kapaciteter med reducerede budgetter, siger ministeren.
En af formandsskabets vigtigste begivenheder bliver et nordisk seminar for forsvarsindustrien i Bella Centret i maj 2012.
Det følges af et forsvarsministermøde i Østafrika, hvor ministrene på nærmeste hold kan studere, hvordan de nordiske lande kan bidrage yderligere til at skabe sikkerhed og stabilitet i regionen.