[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Alle der rejser til Camp Bastion får vejledning i sikkerhed og i forholdene generelt i lejren og Afghanistan, inden de sluses videre ud i lejren eller til andre destinationer i landet. Støtteelementet hjælper alle passagererne med at finde frem til deres endestation. Alle soldater og besøgende, der rejser ud af Camp Bastion får ligeledes en orientering inden afrejsen. Lufthavnen i Camp Bastion fungerer på mange måder som en dansk lufthavn med indtjekning og bagagekontrol. Dog er der intet bagagebånd, og soldaterne fra støtteelementet må håndtere al bagage manuelt. Derfor må bagage ikke veje mere end højst 20 kilo.

Se video om støtteelementets arbejde i Camp Bastions lufthavn her.