[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationsafdelingen

Lørdag vil Nordre Toldbod være fyldt med sjove tilbud fra Totalforsvaret. Beredskabsfolk sminker, brandfolk klipper biler i stykker, dykkere og hjemmeværnsfolk demonstrerer og udstiller.
Ude i havnebassinet vil en EH 101 helikopter demonstrere redning til søs, mens frømænd  giver opvisning fra gummibåd.



Læs mere om programmet for Totalforsvarets dag her.
Alt mens totalforsvaret underholder ved Nordre Tolbod, serverer soldater smagsprøver på feltrationer blandt nordiske stjernekokke ved Tøjhusmuseet.

Smag en feltration
24. og 25. august holdes det årlige Copenhagen Cooking og Nordic Taste i hovedstaden. På Søren Kierkegaards Plads mellem Den Sorte Diamant og Tøjhusmuseet inviterer danske og nordiske restauranter på gourmet-smagsprøver, hvis man altså køber et klippekort.

Andre fødevareproducenter blander sig med udstillinger og smagsprøver. Og det er i dette gratis-selskab, at forsvaret blander sig med en bod, hvor besøgende kan få serveret feltration og få en snak med soldater, som selv har levet af rationerne i den afghanske ørken.

- Tilberedningen af feltrationerne vil foregå på traditionel vis; der hældes varmt vand i pose med tørstof, og efter kort tid er kylling i sur/sød sovs klar til servering, fortæller Anders Mejnholdt-Jacobsen fra Forsvarets Rekruttering, der hjælper Tøjhusmuseet med ”serverings-personale”, mens Forsvarets Materieltjeneste leverer rationerne.
Læs mere om weekendens madevent: her