[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Thomas Jerichow, Forsvarskommandoen

FACerne har afviklet en af årets skarpe øvelser sammen med F 16 fly og dirigeret de avancerede maskiner over bombemål på Rømø.

-Vejret var mest en udfordring først på ugen, hvor et par flyvninger måtte aflyses, men i dag torsdag har vi ikke haft nogle problemer med at få kastet bomberne, fortæller Oversergent K. W. Hansen fra Artilleriregimentet, som har været klar ved målene det meste af dagen. Øvelsen fortsætter ugen ud.

Hærens air controllere hører til ved Artilleriregimentet i Varde. Deres opgave er at tilkalde og lede kampflyene ind mod deres mål. Mange af air controllerne har været udsendt til Afghanistan, hvor luftstøtte har været vigtig for de danske soldater.