[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarskommandoen

Flyvevåbnet har siden midten af januar støttet den franske mission i Mali med et Hercules transportfly og i alt op til 40 personer – piloter, øvrige besætningsmedlemmer, teknikere, andet støttepersonel og forbindelsesofficerer.

Det danske C-130J transportfly støtter den franske Operation Serval i Mali ved at udføre taktisk transport af materiel, personel og forsyninger til svært tilgængelige baser i det centrale og nordlige Mali. 



Det danske bidrag blev i første omgang udsendt i op til tre måneder.

I dag har Udenrigspolitisk Nævn besluttet, at det danske bidrag forlænges i op til tre måneder.

Hvor lang en periode bidraget vil blive forlænget, vil løbende blive vurderet i lyset af det operative behov og forsvarets muligheder, herunder belastningen på det involverede personel. 

Læs mere på forsvarsministeriets hjemmeside.