[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Kommunikationsafdelingen

Veteraner i Allerød kan komme til reception på Rådhuset om aftenen på flagdagen 5. september.

- Det har vi fundet på, fordi rigtig mange andre kommuner har det, og vi er garnisonsby for Livgarden og har igennem de sidste fem år haft et rigtigt godt samarbejde med livgarden blandt om at regimentet skulle blive på Høvelte Kaserne. Så syntes vi også at det at invitere nogen på flagdagen, der har været udsendt, ville være en rigtig god ide, siger den konservative borgmester Erik Lund.


Livgarden har adresse i Allerød Kommune. Foto: Thomas Reimann.

Arrangementet foregår klokken 18-19.30 på flagdagen 5. september. Det er for alle tidligere udsendte  – soldater, politifolk, beredskabsfolk og civile. Borgmesteren og den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller holder tale og Livgardens tambourkorps indleder arrangementet med musik.

- Det er en hyggekomsammen, hvor man udveksler lidt minder fra gammel tid, men hvor vi også siger tusind tak for indsatsen, forklarer Erik Lund.


Allerøds borgmester Erik Lund (K).

Det var pensioneret generalmajor Jan Brun Anderen, der foreslog Erik Lund at lave et flagdagsarrangement i Allerød.

-Ideen opstod, da jeg var til en årsmiddag med Livgarden, hvor jeg talte med en af de tidligere generaler og han nævnte det for mig, om ikke Allerød som garnisonsby også holdt flagdag. Det er der ideen blev født, fortæller Erik Lund.