[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Kommunikationsafdellingen

- Det betyder, at vi kan køre cirka 50% flere skytter igennem på samme tid i forhold til tidligere, siger sagsbehandler Erik Jørgensen fra Skive Kaserne.

Oversergent Jakob Thomsen supplerer:

- Vi har fået væsentligt mere skydetid i forhold til, hvad vi havde i gamle dage. Vi når flere skydninger og gør dermed vores skytter væsentligt bedre, forklarer han.

Ingeniørregimentets værnepligtige og soldater nyder godt af en moderniseret skydebane. Senere kommer turen til andre skydebaner rundt omkring i landet.
Før skulle man bruge 16 mand hver gang otte skytter skulle skyde. Halvdelen af dem sad i markørgraven nede foran skydeskiverne og registrerede, om skytterne havde ramt eller ikke. Dette system er skiftet ud med en skærm ved hver skytte, så han eller hun med det samme kan se, om der er en fuldtræffer. Sådan er der lavet stribevis af forbedringer, der både sparer tid og sikrer miljøet omkring skydebanen bedre.

Det er især hensynet til de værnepligtiges korte og komprimerede uddannelse, som har gjort det nødvendigt at modernisere skydebanerne.

- Projektet her i Skive begyndte i 2008. Det har været et brændende ønske at få moderniseret skydebanen, netop fordi vi har soldaterne fra Hærens Basisuddannelse, som på meget kort tid skal igennem en meget omfattende skydeuddannelse, slår Erik Jørgensen fast.

Læs mere om skydebanerne her.
http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Meremoderneskydebaner.aspx

Se en præsentation af den nye skydebane i Skive her.