[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Kaptajn Niels Brandt, presseofficer

Historien begynder med en togtur. 5. Regiment er på vej fra Nyborg til sin nye garnisonsby. Læseren bliver mættet med de sammen sanseindtryk, som soldaterne har haft, mens de sad i toget.

Byen, de skal til, er en provinsby, som den de kommer fra, og den har været igennem en kolossal udvikling, siden byrådet fandt ud af, at der nu skulle være en kaserne i byens udkant. Det havde nøjagtigt de samme overvejelser, som så mange andre byråd omkring 1910 – 13. Dengang skulle der anlægges adskillige kaserner på Sjælland.

Bogen, der levende beskriver Vordingborg Kaserne, dens anlæggelse og senere store udvidelser i flere omgange, er dels en dedikation til de storslåede bygninger dels til alle de soldater, der har gjort tjeneste på kasernen på Sankelmarksvej i Vordingborg og dels en dedikation til Vordingborg by, som har udviklet sig netop på grund af kasernen.

Jubilæumsskriftet er udarbejdet af kaptajn Niels Brandt, der til daglig arbejder som presseofficer ved Vordingborg Kaserne. Han er meget tilfreds med udgivelsen.
- Det har været en stor fornøjelse og spændende at beskrive kasernens historie, udtaler Niels Brandt. De store flotte bygninger her på Sankelmarksvej får pludselig deres egen personlighed formet af de begivenheder, der har skabt dem og formet af alle de soldater, der har brugt dem.


Forfatteren kaptajn Niels Brandt


Mange har allerede læst bogen. Interesserede kan henvende sig til presseofficeren ved Vordingborg Garnison og få tilsendt et eksemplar, så længe lager haves.
Kontaktinformation
Presseofficer
Kaptajn Niels Brandt (Email: dlog-pio@mil.dk)
Vordingborg Kaserne
Sankelmarksvej 26
4760 Vordingborg

Bogen findes også i en elektronisk udgave via dette link.