[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Michelle Rasmussen / Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling

Søndag den 29.juni gentager Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl traditionen med at invitere til demonstrationer af nye og gamle køretøjer, skarpskydning og kampdemonstration.

- Den dag åbner vi butikken for turister, naboer og pårørende for at skabe forståelse for, hvad vi laver, siger kaptajn Ole Tang der er presseofficer i Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.

- Vi larmer meget. Derfor forsøger vi også med arrangementet at opretholde gode relationer til vores naboer, siger Ole Tang.



Fra kl.10.00 til 14.00 vil gæsterne kunne se en udstilling med nye og gamle køretøjer og våben. Derefter er der to timer med demonstration og skarpskydning.

Ole Tang anbefaler gæster at medbringe høreværn, og gør i øvrigt opmærksom på at pølser og drikkevarer kan købes. 

Åben Hede er et arrangement, der bliver lavet i samarbejde mellem HKIC og de militærhistoriske foreninger.

Se programmet her:

Se også stemningsreportager fra tidligere års Åben Hede på Forsvaret.tv:

Åben Hede 2009:  
Åben Hede 2012: 
Åben Hede 2012: