[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling

Spydkastkonkurrencen kom til at leve en kort tilværelse ved Invictus Games i London.  Konkurrencen i den teknisk svære disciplin blev flyttet fra atletikdagen og afviklet på den første af de dage, der ellers var sat af til træning og indledende runder.


Yakov Munke kaster sit vinderspyd. I baggrunden hepper andre af atleterne fra det danske Invictus hold.

Flytningen betød, at kun to kvinder stillede op. Konkurrencen blev en duel mellem danske Heidi Villa og en deltager fra Australien. Den duel vandt den australske kvinde, og hun løb derfor med Invictus Games første guldmedalje. 

Mændenes konkurrence havde ud over Danmark deltagelse af Australien, Afghanistan og Frankrig. Den eneste deltager med et fysisk handicap var den danske holdkaptajn Maurice Manuel, hvis ene underben er amputeret. Han kom derfor til at konkurrere mod de fysisk raske atleter.


Maurice Manuel kaster sit spyd. Den stærke atlet fik amputeret sit ene underben i 2011 efter at have trådt på en sprængladning i Afghanistan i 2010.

Kampen om førstepladsen blev hurtigt skåret ind til en dyst mellem de danske deltagere. Yakov Munkebo vandt med et kast på lidt over 35 meter en overraskende sejr, mens Maurice Manuelt blev nummer to og Robert Veilis nummer tre.

Se et indslag fra spydkast her under og læs mere om de danske deltagere her.