[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarskommandoen

Chefsergent John Christensen og resten af de tilbageholdte OSCE-observatører er i dag blevet frigivet i det østlige Ukraine.

- Det har været en periode med stor usikkerhed for os alle. Ud over at være personligt lettet går mine tanker i dag til Johns og hans nærmeste, som nu kan glæde sig til at blive genforenet. Jeg er samtidig glad for at have været vidne til det store nationale og internationale apparat, der har arbejdet for at nå til en løsning. Forsvarets primære fokus har været, og vil i den kommende tid være, at bakke op om John og hans pårørende, siger forsvarschef, general Peter Bartram.