[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



I Slangepasset øst for Gereshk gør danske militærfolk sig klar. De er på operation med den danske kampvognsdeling. På få minutter mobiliserer de et checkpoint, der skal kontrollere alle rejsende for våben, sprængstoffer og narkotika.

- Vi viser oprørene, at selv om infanteriet er væk, så gør vi stadigvæk en forskel, fortæller Rasmus, som er sergent i militærpolitiet. Militærpolitiet er specialuddannet til at sikre beviser og håndtere tilbageholdte. De gør en vigtig indsats for, at fjenden aldrig kan føle sig sikker i Afghanistan.

- Ved at opstille mobile checkpoints, gør vi situationen mere usikker for oprørerene. De bliver mindre sikre på, hvilke veje der er sikre for dem, fortæller Martin, der ligeledes er sergent i militærpolitiet.

Afghanerne er et tålmodigt folkefærd. De affinder sig med, at alle bliver undersøgt, inden de får lov at køre videre gennem Slangepasset.
Se hvordan dagen forløber på video her.