[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationsafdelingen.

Når Michael Jeppesen i aften møder oberst Lars Møller på DR2, er anledningen ganske vist oberstens nylige pensionering fra Forsvaret. Men operationen, som for alvor gjorde Lars Møller landskendt, var den såkaldte "Bøllebank", 29.april 1994 i Tuzla.  Som chef for de danske udsendte kampvogne under FN ledede Lars Møller ildkampen mod serbiske angribere.

DR2´s program sendes i aften klokken 20.00, men allerede nu er det muligt at se en rekonstruktion af Bøllebank på internettet. Digitaliseringen af Forsvarets arkiv med levende billeder er i fuld gang, og en af de utallige dokumentarer, som teknikerne har løftet over i cyberspace, er "Leoparderne i Tuzla".

Dokumentaren fra 1999 beskriver de danske kampvognes rolle i den jugoslaviske borgerkrig. En yngre Lars Møller giver bl.a. en øjenvidneskildring af kampene den 29. april 1994.

Forsvaret.tv bliver den åbne videoportal, hvor levende billeder fra de sidste 115 år af Forsvarets historie bliver tilgængelige for offentligheden. Selve digitaliseringen og beskrivelsen af arkivmaterialet bliver en løbende proces over en årrække. Selve portalen ventes dog tilgængelig i år. 

Se Leoparderne i Tuzla her: