[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling

Skadede veteraner fra Danmark og 12 andre lande mødes i september i London til Invictus Games 2014, der er et multisportsarrangement for fysisk og psykisk skadede veteraner. Stævnet holdes i den britiske hovedstad fra den 10. til den 14. september. Måles med legene er at promovere sport som middel til rehabilitering og sammenhold.

Det danske hold bliver på 20 til 30 idrætsudøvende skadede veteraner. Danmark forventer at stille hold i kørestolsbasket, cykling, bueskydning, svømning, løb, kuglestød, spydkast, diskos, roning og muligvis
kørestolsrugby og sitdown-volleyball. 

Der er stadig enkelte ledige pladser på det danske hold. Det er ikke noget krav, at interesserede har erfaring med nogen af de nævnte sportsgrene. Men man skal naturligvis være villige til at yde en indsats for at komme i form.

Skadede veteraner, der er interesserede i at komme i betragtning til en plads på holdet eller blot vil høre nærmere, kan finde kontaktoplysninger på billedet her under. Center for Idræt kan ikke garantere en plads til alle interesserede.