[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Lars Bøgh Vinther, Kommunikationsafdelingen

Seniorsergent Ib Venzel Nielsen havde både hustru og chefen for Flyvestation Skrydstrup med til forsvarschefens kontor, hvor general Peter Bartram kunne hylde den sønderjyske sportsmand. Selvom Ib runder de 60 år om lidt, er han stadig aktiv fægter og har fuld damp på at arrangere sportsbegivenheder.

Stoltheden over at modtage idrætsprisen kunne seniorsergenten ikke skjule. Men som man kunne læse i motiveringen, var han ikke bare rette modtager, prisen kom også i rette tid:

"...vi har hér med en ganske særlig medarbejder at gøre. Han har - ikke alene i 2013 – men gennem et langt liv i Flyvevåbnet altid stået som frontkæmper for både den frivillige militære idræt og den tjenstlige idræt. Ikke kun som en særdeles dygtig sportsmand – hvem kan i en alder af 59 blive DMI mester i kårdefægtning – men også som organisator, motivator og leder. SSG I.V. Nielsen falder for aldersgrænsen i løbet af 2014 og fortjener om nogen, at blive hædret med denne fornemme pris."

Se video fra prisoverrækkelsen her: