[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Forsvarskommandoens Kommunikationsafdeling

Danske Jonas Hjorth Andersen vandt en sølvmedalje, da de fysisk raske atleter kørte cykelløb ved Invictus Games i London. For den danske atlet var sølvmedaljen i cykelløbet meget mere end en andenplads. Jonas Hjorth Andersen er ramt af PTDS efter en udsendelse til Afghanistan.

- Det er en kæmpe kulmination på min kamp. Livet har været hårdt ved mig. Jeg har kæmpet hver dag i mere end to et halvt år, så det er helt fantastisk at være en del af et hold og mærke holdånden. Det er stort at se, at det, jeg har fået startet, har giver mig en sølvmedalje. Det er fantastisk, sagde Jonas Hjorth Andersen.


Det danske cykelhold efter sølvløbet. Jonas Hjorth Andersen er nummer to fra højre. Jan Overgaard i midten havde tidligere på dagen vundet bronzemedalje i enkelstart.

Jonas Hjorth Andersen er en af de psykisk skadede veteraner på det danske Invictus Games hold, der har brugt udtagelsen til legene og træningen frem mod den store sportsbegivenhed som afsæt til at komme i gang med at dyrke idræt på højt niveau igen. Idræt er ankerkendt som et middel, der kan hjælpe psykisk skadede til at få det bedre. 

En anden af de veteraner, der har brugt Invictus Games som afsæt til at komme i gang med at dyrke sport igen er Alexander Taarnberg. Han spillede som ung basketball på højt niveau, men har været helt væk fra idrætten i mange år.

Se hvad deltagelse i Invictus Games har betydet for Alexander Taarnberg i indslaget herunder.