[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando



Bidraget er udsendt som en del af Joint Operation Triton, som er en operation iværksat af Frontex, EU’s grænseagentur. Operationens formål er at forhindre drukneulykker blandt bådflygtninge i Middelhavet.

Danmarks bidrag består ud over Challenger-flyet af to piloter, to systemoperatører, en tekniker, en supportmedarbejder på jorden samt en forbindelsesofficer, der sidder i missionens hovedkvarter i Rom.

Opgaven består i at overvåge og patruljere skibstrafikken fra luften i områderne omkring de italienske øer Sicilien og Lampedusa, samt Malta. Med radar og kamera tager de billeder af skibstrafikken, og hvis noget mistænksomt bliver observeret, sender de informationerne til Frontex, som så tager stilling til, hvad der videre skal ske.

Danmark har tidligere i 2015 bidraget til Frontex i juni og juli, hvor der ligeledes var et Challenger-fly og dansk personel i Italien for at støtte. I løbet af den 10 dage lange operation, deltog den danske delegation i syv flyvninger over Middelhavet.

Udover Danmark deltager 25 andre europæiske lande i den fælles Triton-operation.

Læs mere på Frontex’ hjemmeside ved at klikke her