[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Se Rulle-Marie i aktion, sid i en helikopter, en Leopard 1 kampvogn, en børne-starfighter eller en pansret mandskabsvogn. Mød soldater fra både den blå og den grønne del af den Kongelige Livgarde eller tag en snak med veteraner fra Veteranhjemmet på Frederiksberg.

Det er blot nogle af de mange tilbud til borgerne på Frederiksberg, og alle andre, der lægger vejen forbi Rådhuspladsen på Frederiksberg, på flagdage den 5. september.

Frederiksberg Kommune har igen valg at gøre flagdagen til en dag, hvor kommunen både hylder sine 545 veteraner og deres familier, og giver en oplevelse for børn og voksne.


Det er femte år i træk Frederiksberg Kommune holder et stort arrangement på flagdagen. I 2013 var et af de store trækplastre et F-16 fly. Foto: Frederiksberg Kommune.

-På flagdagen fejrer hele landet veteranerne og takker dem og deres pårørende for deres store indsats for Danmark. Veteranerne har gjort en stor forskel ude i verden, og deres pårørende har støttet godt op. Derfor skylder vi dem en stor tak, en tak, der både kan ses og mærkes. Det er årsagen til, at vi gør ekstra meget ud af flagdagen her i byen, siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Flagdagsarrangementet på Frederiksberg begynder kl. 09.55, hvor 50 kadetter fra Hærens Officersskole ankommer til Frederiksberg Rådhusplads og fortsætter til kl. 14.

Se Frederiksbergs program for flagdagen her.

Se programmer for alle de lokale arrangementer på flagdagen her.