Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvarschefen besøger Afghanistan
Det går fremad, men der er også store udfordringer, lyder vurderingen fra den danske forsvarschef, general Peter Bartram, som netop har besøgt de danske udsendte i Afghanistan.
1. august, 2015 - Kl. 19.27
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Lyden fra rotorbladene er overdøvende. Alligevel er det heroppe over Kabul, at han har det store overblik. Som han sidder dér i sine egne tanker i den amerikanske Black Hawk-helikopter og ser ned på det afghanske landskab, som suser forbi.
Forsvarschefen i helikopter over Kabul.
Hvordan går den danske indsats med at opbygge og uddanne Afghanistans egen hær, så den fortsat kan klare landets sikkerhedsopgaver? Og hvad skal der ske, når det danske bidrag til den internationale mission Resolute Support ender med udgangen af 2016?
Det er nogle af de spørgsmål den danske forsvarschef, general Peter Bartram, stiller sig selv svævende i helikopteren under sit to dage lange besøg i Afghanistan. Han er her først og fremmest for at besøge nogle af de 188 danskere, som lige nu er udsendt for blandt andet at bekæmpe korruption og drive det internationale militærpoliti på militærbasen i Kabuls internationale Lufthavn.
"Hver gang jeg ser vores soldater, befalingsmænd og officerers indsats, glæder det mig at opleve deres ukuelige engagement og professionalisme. Det er ofte et ganske betydeligt ansvar de løfter, og svære beslutninger de træffer. Vi skylder dem en stor tak.
Medaljeoverrækkelse til danske soldater.
Men det er først og fremmest danskernes indsats med at uddanne og rådgive den Afghanske hær til at stå på egne ben, som er i fokus.
"Det er hævet over enhver tvivl, at den afghanske hær har fået betydelig større kapacitet og forbedret even til selvstændigt at løse de relevante sikkerhedsopgaver. Det har vi bidraget til, og det kan vi være stolte af," siger Peter Bartram.
Forsvarschefen peger dog også på, at det tager tid at lære afghanerne selv at lede deres hær og løse de problemer, som opstår. Og der er helt konkrete udfordringer at tage fat på for afghanerne. Et eksempel er, at soldater under deres uddannelse ikke får mad nok at spise, hvilket gør det svært at fastholde dem på skolerne. Et andet er, at det er svært at hæve deres løn, da hævestederne bliver udsat for angreb.
"De helt basale udfordringer - for eksempel med udbetalingen af løn - er selvfølgelig helt nødvendige at løse for at få den afghanske hær til at fungere mere effektivt. Så arbejdet med at hjælpe afghanerne med at opbygge en selvstændig hær vil kræve en fortsat indsats fra det internationale samfund," siger forsvarschefen.
Forsvarschef Peter Bartram (th.) besøger det afghanske flyvevåben i Kabul
Under sit besøg i Afghanistan fik den danske forsvarschef også lejlighed til at drøfte landets militære fremtid med sin amerikanske kollega, general John F. Campbell, som leder NATO's Resolute Support-mission og de amerikanske styrker i Afghanistan.
"Det her er et langvarigt projekt. Så derfor drøfter man allerede nu formen, strukturen og graden af involveringen fremover. Selv om afghanerne overtager mere og mere, vil der fortsat være brug for finansiel-, civil- eller militær støtte. Og dét skal der tages stilling til i fremtiden," slutter Peter Bartram.
Lyden fra rotorbladene er overdøvende. Alligevel er det heroppe over Kabul, at han har det store overblik. Som han sidder dér i sine egne tanker i den amerikanske Black Hawk-helikopter og ser ned på det afghanske landskab, som suser forbi.
Forsvarschefen i helikopter over Kabul.
Hvordan går den danske indsats med at opbygge og uddanne Afghanistans egen hær, så den fortsat kan klare landets sikkerhedsopgaver? Og hvad skal der ske, når det danske bidrag til den internationale mission Resolute Support ender med udgangen af 2016?
Det er nogle af de spørgsmål den danske forsvarschef, general Peter Bartram, stiller sig selv svævende i helikopteren under sit to dage lange besøg i Afghanistan. Han er her først og fremmest for at besøge nogle af de 188 danskere, som lige nu er udsendt for blandt andet at bekæmpe korruption og drive det internationale militærpoliti på militærbasen i Kabuls internationale Lufthavn.
"Hver gang jeg ser vores soldater, befalingsmænd og officerers indsats, glæder det mig at opleve deres ukuelige engagement og professionalisme. Det er ofte et ganske betydeligt ansvar de løfter, og svære beslutninger de træffer. Vi skylder dem en stor tak.
Medaljeoverrækkelse til danske soldater.
Men det er først og fremmest danskernes indsats med at uddanne og rådgive den Afghanske hær til at stå på egne ben, som er i fokus.
"Det er hævet over enhver tvivl, at den afghanske hær har fået betydelig større kapacitet og forbedret even til selvstændigt at løse de relevante sikkerhedsopgaver. Det har vi bidraget til, og det kan vi være stolte af," siger Peter Bartram.
Forsvarschefen peger dog også på, at det tager tid at lære afghanerne selv at lede deres hær og løse de problemer, som opstår. Og der er helt konkrete udfordringer at tage fat på for afghanerne. Et eksempel er, at soldater under deres uddannelse ikke får mad nok at spise, hvilket gør det svært at fastholde dem på skolerne. Et andet er, at det er svært at hæve deres løn, da hævestederne bliver udsat for angreb.
"De helt basale udfordringer - for eksempel med udbetalingen af løn - er selvfølgelig helt nødvendige at løse for at få den afghanske hær til at fungere mere effektivt. Så arbejdet med at hjælpe afghanerne med at opbygge en selvstændig hær vil kræve en fortsat indsats fra det internationale samfund," siger forsvarschefen.
Forsvarschef Peter Bartram (th.) besøger det afghanske flyvevåben i Kabul
Under sit besøg i Afghanistan fik den danske forsvarschef også lejlighed til at drøfte landets militære fremtid med sin amerikanske kollega, general John F. Campbell, som leder NATO's Resolute Support-mission og de amerikanske styrker i Afghanistan.
"Det her er et langvarigt projekt. Så derfor drøfter man allerede nu formen, strukturen og graden af involveringen fremover. Selv om afghanerne overtager mere og mere, vil der fortsat være brug for finansiel-, civil- eller militær støtte. Og dét skal der tages stilling til i fremtiden," slutter Peter Bartram.