[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

Forsvarsminister Carl Holst besøgte tirsdag Værnsfælles Forsvarskommando i Kuglegården i København. Her blev ministeren modtaget af forsvarschef general Peter Bartram og et æreskommando fra Den Kongelige Livgarde, før han hilste på cheferne fra stabene i kommandoen. Efter præsentationen havde ministeren et møde med forsvarschefen og viceforsvarschefen og fik en orientering om arbejdet i stabene i Kuglegården.



Besøget i Værnsfælles Forsvarskommando var det første af den nye ministers besøg hos forsvarets enheder og ministeriets organisation. Onsdag besøger Carl Holst Beredskabsstyrelsen og torsdag besøger han Værnsfælles Forsvarskommandos stabe i Karup. Derefter skal ministeren rundt til styrelser og tjenestesteder i hele landet.



Se et indslag fra forsvarsministerens besøg i Kuglegården her.