[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Charlotte Jansen / Værnsfælles Forsvarskommando
Når sergent Claus kører på arbejde, er det normalt Flådestation Frederikshavn, der er endestationen. Men siden midten af januar har arbejdspladsen været Camp Marmal i Afghanistan, hvor han er en del af det danske helikopterbidrags hold tre.
Claus er ved militærpolitiet (MP), og sammen med makkeren sergent Jeppe, som også er MP'er, er han med til at sørge for, at sikkerheden i den danske lejr er i orden. De patruljerer på basen og fungerer som støtte for chefen. Og når det internationale militærpoliti har brug for assistance, hjælper de også dem.
Claus og Jeppe kommer fra henholdsvis Søværnet og Hæren, og med en aldersforskel på næsten 20 år befinder de sig vidt forskellige steder i livet. Men på trods af forskellighederne har de formået at opbygge et godt makkerskab.
- Vi havde kun mødt hinanden en enkelt gang, inden vi tog herned. Nu arbejder vi sammen, bor sammen og er sammen næsten døgnet rundt. Det fungerer perfekt, siger sergent Claus.
Claus (til højre) og Jeppe ankom til Camp Marhal i midten af januar. I april går turen tilbage til Danmark. Foto: Forsvaret.
Skrøner og skepsis
Inden afrejsen til Afghanistan havde Jeppe en forestilling om, at folk fra Søværnet bruger tiden på at sidde på kontoret og drikke kaffe, modsat hærfolkene, der er meget fysisk aktive. Men nu ved han, at det bare er skrøner.
- Det har vist sig at være helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. De laver bare et andet stykke arbejde, siger Jeppe.
Det var ikke kun Jeppe, der var lidt skeptisk inden udsendelsen. Claus havde også sine betænkeligheder omkring det kommende samarbejde. Ifølge ham betyder rangen meget mere for en hærmand end for en sømand, og hærfolk går mere op i korrekt takt og tone.
- Man er ikke i tvivl om, hvem der kommer fra Hæren. Men på trods af, at vi kommer fra så forskellige kulturer, har vi formået at mikse vores baggrunde og få noget godt ud af det, siger Claus.
Det gør de blandt andet ved at fordele opgaverne mellem sig, så de hver især laver det, de er gode til. Jeppe er uddannet livvagt og tager sig af den slags opgaver. Claus er vant til stationsarbejde, og det er ham, der laver døgnrapporter og foretager rapportering og registrering af hændelser i lejren.
Når dagens MP-opgaver er klaret, bruger de en del af fritiden med tommestok og skruetrækker i hænderne. Både Claus og Jeppe har en håndværker-uddannelse i bagagen, og det har ført til en del forskønnelser i lejren, og nye, hjemmebyggede sengeborde til kollegerne.
Det gode makkerskab fortsætter i Danmark
Om nogle uger skal de to MP’ere retur til arbejdet i Danmark sammen med resten af hold tre. Men Claus skal ikke møde på Flådestationen i Frederikshavn. Som en del af Forsvarsforliget er de tre værns militærpoliti blevet lagt sammen til Forsvarets Militærpoliti, og fremover vil arbejdspladsen være i Aalborg. Samme arbejdsplads som Jeppe.
- Der går nok noget tid, før folk bliver helt omstillet til det nye værnsfællesskab. Vi vil sikkert have ”hærhat” og ”sømandshat” på nogle år endnu, så jeg tror ikke, vi kommer til at dele arbejdsopgaver lige foreløbigt, siger Jeppe.
Men det værnsfælles samarbejde har udviklet sig til kammeratskab, og både Claus og Jeppe er overbevist om, at det gode samarbejde vil fortsætte i Danmark.
- Vi er et godt makkerpar, og jeg er sikker på, at vi også vil ses uden for militæret, når vi kommer hjem, siger Claus.