[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Tekst og foto: Kaptajn Torben, presseofficer, DANCON/IRAK Hold 1

En solrig formiddag har to dygtige soldater og idrætsudøvere valgt at dyste udi boksningens ædle kunst. Sergent Jack og konstabel Mads har bestemt sig for, at den interne kappestrid skal afgøres med en boksekamp ad fem omgange. Kampen finder sted hos Security Force (SECFOR) i Gunfighters Correl, hvor bokseringen er placeret.
Næsten 100 tilskuere er mødt op, og stemningen er høj. Alle forventer en dyst af den velkæmpede slags - altså uden spark, bid (ej heller i ørerne), spytning eller andre pøbelagtige optrædener. Kort sagt forventer alle en gentlemankamp med god teknik og helst lidt blod. Der bliver optaget videofilm, taget fotos og givet mange velmenende og sikkert gode råd til fighterne og deres ringhjørner. Alle er på kogepunktet.
Kampen begynder, og der bliver gået friskt til værks. Begge giver og tager, men benytter den første omgang til at tage bestik af hinanden. Det store spørgsmål er, om Mads med sin kamperfaring og længere rækkevidde kan vinde over Jacks tunge slag; rammer blot et af disse ansigtet, så skal der med statsgaranti tælles over Mads.


Konstabel Mads og sergent Jack ser hinanden an, inden kampen begynder.

Der tælles til knockout
Hvis en af bokserne vurderes stærkt rystet eller slås i kanvassen, så tæller dommeren, der er befalingsmand fra USMC, til ti. Bokseren skal vurderes klar til kamp af dommeren, inden den genoptages. Er han ikke klar, inden dommeren når til ti, så dømmes han som taber på knockout. Jack når at blive talt over to gange, men bliver hver gang vurderet klar til at fortsætte kampen.


Kampen er i gang, og de to fightere forsøger at lure hinandens teknik af.

For hver omgang bliver stemningen mere intens, bokserne mere trætte, og tilskuerne mere ophidsede. Samtidigt nærmer klokken sig middag, solen står højt på himlen, og varmen føles som en føntørrer rettet direkte mod ansigtet. Det er varmt at være tilskuer, og fotograf, og nærmest ulideligt at skulle udkæmpe en hård boksekamp. Men der er ingen vaklen, kun besværet vejrtrækning, tunge arme og endnu tungere ben. Respekt, tænker alle om de to fightere i ringen.

Kæmper sig til udmattelse
To gange må Jack i kanvassen, men hver gang rejser han sig igen og fortsætter kampen. En gang strejfer Jacks næve Mads’ næse; havde den ramt rent, så havde Mads kysset kanvassen.
Mod slutningen af kampen er begge så udmattede, at de ikke længere kan følge op på de gode stød. Derfor ender kampen med en fortjent pointsejr til Mads. Uden tvivl er begge fightere godt tilfredse med en kamp afgjort på point, da ingen ønsker at skade hinanden.
En god kamp udkæmpet af gentlemen, dømt retfærdigt af en dygtig dommer, overværet af et glohedt publikum. Alle skulle hen og lykønske sejrherren, og i bedste soldaterånd huskede alle at lykønske Jack med en flot indsats.


Der bliver givet og taget, og trætheden begynder at melde sig hos begge fightere.

Ædel afslutning på udsendelse
Denne ædle kappestrid afslutter på fineste vis DANCON OIR Hold 1 indsats på det idrætsmæssige område. En indsats DANCON OIR Hold 1 kan være stolte over.
Vi uddanner stadig irakiske soldater og officerer, udbygger fortsat lejren, og lever vores liv her i Camp Havoc. Vi kører stadig vores patruljer ude på Al Asad Air Base i Anbar Provinsen, Irak. Men alting får som bekendt en ende, og Hold 1 har kun én.
På et tidspunkt tager nye og friske kræfter over. Vi er sikre på, at DANCON OIR Hold 2 vil være fyldt med energi, nye ideer og gåpåmod. Ganske som vi var det for 6-7 måneder siden.
Knæk og bræk til Hold 2, både på det rent faglige, men også det idrætsmæssige område.


En spændende og velkæmpet kamp er slut, og konstabel Mads kåres som vinder på point.