[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarsministeriets Materielstyrelse


Flyvningen fandt sted på den amerikanske Naval Air Station Patuxent River, i delstaten Maryland i USA.
PAX River, som flyvestationen kaldes, er den amerikanske flådes hovedsæde for testflyvning og er blandt andet stedet, hvor den nye F-35, Joint Strike Fighter også bliver testet. Den historiske flyvning blev udført af kaptajn og testpilot med flyvernavnet CAD sammen med en testpilot fra den amerikanske flådes testeskadrille, HX-21.

Den danske helikopter, med halenummer N-972, er i øjeblikket ved at gennemgå forskellige test på jorden og i luften, for at tilsikre at de systemer, som er unikke for den danske version af Seahawk helikopteren, fungerer som de skal.



- Det var med en følelse af både forventning og glæde, at jeg satte mig ind i helikopteren i dag, siger CAD.

- Jeg har brugt det sidste halve år på at træne i den amerikanske variant af helikopteren, så der var ikke nogle overraskelser, heldigvis! Alligevel er det noget andet, når man, som den første danske pilot, sidder og styrer den helikopter, som de næste mange år kommer til at løse mange spændende og udfordrende opgaver for det danske forsvar både i Nordatlanten og i internationale operationer. Siger CAD.

Læs mere om flyvningen på FMIs side her: