[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Klokken 10.00 onsdag den 15. juni letter 7 danske F-16 kampfly fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Derfra sætter de kursen mod Incirlik-basen i Tyrkiet, hvorfra det danske kampflybidrag skal operere de næste seks måneder.
 
Bidraget består af fire operative kampfly, tre fly, der skal være i logistisk reserve, og godt 100 medarbejdere. Hovedstyrken med piloter, mekanikere og specialister fløj fra Danmark mandag formiddag og vil være klar til at tage imod flyene, når de lander i Tyrkiet.
 
Invitation til pressen
Medierne inviteres til at deltage på Flyvestation Skrydstrup i forbindelse med flyenes afgang. Interesserede medier skal melde sig til på mailadressen inden onsdag den 15. juni kl. 08.00 fw-lsek007@mil.dk.
 
På dagen bedes medierne møde senest klokken 08.45 ved hovedvagten på Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens. Herfra er der samlet kørsel til eskadrilleområdet, hvor flyene er klar til afgang. Her vil det være muligt at tale med chefen for Flyverstaben, generalmajor MALT Nielsen og med to af de piloter, der skal flyve flyene til Tyrkiet. Den ene pilot er chefen for Fighter Wing Skrydstrup, oberst Anders Rex.