[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



De mange nationer i lejrens sygehus har nu ens standarder at arbejde med.

Original artikel af Kaptajn Ramus, PIO Resolute Support Mission hold 5


Sygeplejerskerne Lisbeth og Joana fra Trænregimentet har været udsendt i tre måneder til Resolute Support Mission i Kabul, hvor de har arbejdet på sygehuset tilknyttet Hamid Karzai-lufthavnens militærlejr. I løbet af deres tid i missionen har de foreslået og gennemført ændringer, som kan styrke lejrens sygehus for nuværende og kommende hold i lejren.

På sygehuset kommer læger og sygeplejersker fra flere forskellige lande. Der er derfor ikke en fælles standard på alle områder, da hver nation har deres arbejdsmetoder og standarder. På sygehuset kan ens standarder være vigtige i forhold til, at det sundhedsfaglige personale ved, hvad der skal ske med patienten. Men også i forhold til at give en behandling som er optimal for patienten, så patienten kan komme i gang med at være aktiv og returnere til sit arbejde.



Lisbeth og Joanas arbejde føres nu videre af de nye sygeplejersker i Kabul.

Underviser læger og sygeplejersker
Sygeplejerskerne Lisbeth og Joana udarbejdede derfor i samarbejde med en ledende traumelæge standarder for smertebehandling og sygeplejen af patienter, som har gennemgået både større og mindre indgreb. Danmark har forsket meget i standardisering af sygepleje og smertelindring efter operation, så det lå lige til højrebenet, men krævede mange timers forberedelse af blandt andet engelsk undervisningsmateriale.

De to sygeplejersker har allerede gennemført undervisning for blandt andet 10 læger og 12 sygeplejersker inden de er taget tilbage til Danmark efter endt mission. Nu skal standarderne fastholdes. Det er de nye sygeplejersker, som lige er kommet til lejren i Kabul, som skal følge op på dette og tidligere holds arbejde med blandt andet pain management-planen, som er lavet ud fra de midler der findes på lejrens sygehus.

Læs den fulde artikel her