[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Invictus Games 2016 er et internationalt idrætsstævne for soldater med fysiske eller psykiske skader. Legene foregår i Orlando i Florida fra den 8. – 12. maj 2016. Der er tilmeldt mere end 500 skadede soldater fra 15 lande til Invictus Games, der afholdes for anden gang. Stævnet foregår på ESPN Wide World of Sports Complex i Orlando.

Invictus er latin og betyder ubesejret. Ordet symboliserer de skadedes soldaters kampånd, og det soldaterne kan opnå, efter at de er kommet til skade.


Yakov Munkebo svømmer sig til en bronzemedalje ved Invictus Games 2014 i London. Foto: M.T. Sørensen.

Det er den britiske prins Harry, der har taget initiativ til Invictus Games, der blev holdt første gang i London i 2014. Formålet med legene er at øge forståelsen og respekten for skadede soldater og at vise, hvordan idræt kan bruges i forbindelse med rehabilitering og genoptræning. Samtidig er legene og muligheden for at konkurrere mod soldater fra andre lande en stor motivationsfaktor for mange af soldaterne, og hjælper dem derfor til at blive fysisk aktive igen.


Danmark vandt 18 medaljer ved Invictus Games i London. Blandt andet alle tre medaljer i spydkast for mænd. Foto. Nora Stone.

Der konkurreres i 11 discipliner: Atletik, kørestolsbasket, landevejscykling, indendørs roning, styrkeløft, kørestolsrugby, svømning, siddende volleyball, triathlon og kørestolstennis. De danske atleter deltager i alle discipliner bortset fra kørestolstennis. 

Der er også en kørekonkurrence uden for det officielle program, arrangeret af legenes to hovedsponsorer; Jaguar og Land Rover. 

De 15 lander, der er med i Invictus Games er: Afghanistan, Australia, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Georgien, Holland, Irak, Italien, Jordan, New Zealand, Tyskland, Storbritannien og USA.

Ved Invictus Games i London i 2014 vandt de danske veteraner 18 medaljer, men det danske hold gjorde sig ikke kun bemærket for de sportslige resultater. Danskerne høstede også anerkendelse for at bakke hinanden op, udvise stor sportsånd og for at  være åbne og imødekommende overfor deltagere fra andre nationer.

De danske deltagere er:

Michael Thiim Sørensen, Kaptajn for det danske hold
Skadet ved IED-påkørsel i Afghanistan. Deltager i bueskydning, sitting volleyball og kørestolsrugby. Vandt guld i bueskydning for hold ved Invictus Games i 2014.


Heidi Villa
Udsendt til Kroatien, Bosnien og Irak. Psykisk skadet. Deltager i roning, diskoskast og sitting volleyball. Vandt sølv i spydkast og guld og sølv i roning ved Invictus Games i 2014.


Jesper
Udsendt til Afghanistan, skadet i ryggen. Deltager i bueskydning. Deltog ved Invictus Games i 2014.


Finn Sennik
Udsendt til Kroatien, Bosnien og Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i bueskydning, kuglestød og sprint. Vandt guld i bueskydning for hold ved Invictus Games i 2014.


Mark Peters
Udsendt til Kosovo, Irak og Afghanistan. Trådt på IED og amputeret gennem venstre hofte og højre knæ. Mangler en tommelfinger. Deltager i styrkeløft, kørestolsbasket, kørestolsrugby og sitting volleyball. Vandt bronze i kørestolsbasket og kørestolsrugby ved Invictus Games i 2014.


Jonas Hjorth Andersen
Udsendt til Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i svømning, løb, cykling og triathlon. Vandt sølv i cykling (linjeløb) ved Invictus Games i 2014.


Dennis Dencker
Udsend til Afghanistan. Trådt på IED og amputeret gennem højre ankel. Deltager i atletik og sitting volleyball. Vandt sølv i 1500 løb ved Invictus Games i 2014.


Henning Vitagliano
Udsendt til Cypern, Kosovo, Makedonien og Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i atletik, cykling og kørestolsbasket.


Maurice Manuel
Seks missioner til Irak og Afghanistan. Trådt på IED i 2010, højre underben amputeret i 2011.Deltager i atletik, kørestolsbasket og kørestolsrugby. Vandt medaljer i spydkast, løb, kørestolsbasket, kørestolsrugby og særlig hædret for engagement og præstationer ved Invictus Games i 2014.


Brian Palacios
Udsendt til Kroatien, psykisk skadet Deltager i bueskydning og sitting volleyball.


Jens Syberg
Udsendt Balkan og tre gange til Afghanistan. Ramt af IED-sprængning og har skader på nakke og ryg. Deltager i bueskydning, sitting volleyball og kørestolsrugby. Vandt bronze i kørestolsrugby ved Invictus Games i 2014.

Yakov Munkebo
Udsendt til Balkan, Kirgisistan, Afghanistan og Irak. Psykisk skadet. Deltager i svømning, atletik, roning og sitting volleyball. Vandt guld i spydkast og bronze i svømning ved Invictus Games i 2014.


Jan Overgaard
Udsend til Kosovo og Irak. Psykisk skadet. Deltager i cykling, roning og sitting volleyball. Vandt sølv i cykling (enkeltstart) ved Invictus Games i 2014.

Michael Villadsen
Udsendt til Kosovo og Afghanistan Psykisk skadet Deltager i svømning og sitting volleyball

Bo Højgaard
Udsendt til Kroatien. Psykisk skadet. Deltager i roning og sitting volleyball.


Tanja Sunekær
Udsendt til Kosovo. Psykisk skadet. Deltager i atletik, roning og sitting volleyball.

Ronnie Schwartz
Udsendt til Kosovo og Libanon. Psykisk skadet. Deltager i roning, sitting volleyball og kørestolsrugby.

Piet Funder Svendsen
Udsendt til Afghanistan, psykisk skadet. Deltager i bueskydning og kørestolsbasket.

Jens F. Søndergaard
Ramt af skud i Bosnien i 1993. Lam fra brystet og ned. Deltager i håndcykling, kørestolsrugby og kørestolsbasket.

Claus Søgaard Jensen
Udsendt til Kroatien Trådt på mine. Højre underben amputeret og højre arm fikseret. Deltager i cykling og sitting volleyball. Deltog ved Invictus Games i 2014.


Flemming J. R. Nielsen
Udsendt til Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i bueskydning og sitting volleyball.


Rasmus Wolf Møller
Udsendt til Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i roning.


Sonni Engmann
Udsendt til Irak og Afghanistan Psykisk skadet Deltager i bueskydning

Michel Behrendtz Jensen
Udsendt til Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i kørestolsbakset og kørestolsrugby.

Rune Agerup
Udsendt til Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i bueskydning.

Michael Magill
Udsendt til Afghanistan. Psykisk skadet. Deltager i diskoskast og roning.

Jakob Hou Larsen
Udsendt til Irak. Skudt i ryggen, er lam i benene. Deltager i kørestolsbasket og kørestolsrugby. Vandt bronze i samme discipliner ved Invictus Games i 2014.

Søren Bylow Hybschmann
Udsendt til Kosovo, Kirgisistan og Irak. Psykisk skadet. Deltager i cykling samt sitting volleyball, kørestolsbasket og kørestolsrugby.

Kim Robin Poulsen
Udsendt til Kroatien, Bosnien, Eritrea og Afghanistan. Fysisk såret ved sprængningsulykke. Psykisk skadet. Deltager i bueskydning, kørestolsrugby og kørestolsbasket.

Lea Thiim
Udsendt til Sudan og Afghanistan. Psykisk såret. Deltager i roning, sitting volleyball og kørestolsrugby.