[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Tirsdag den 23. august sad Forsvarschef Peter Bartram klar til at svare på spørgsmål fra medarbejdere og andre med interesse for Forsvaret i en planlagt livechat her på forsvaret.dk.
Bag initiativet lå et ønske om at afprøve nye metoder til at styrke dialogen i Forsvaret. Spørgelysten var stor, og chatten nåede omkring emner som udlicitering af skydeområder, hvervning og fastholdelse af personel, ytringsfrihed og uddannelsesmateriel til bjærgningsuddannelse.



Selv om Forsvarschefen undervejs forlængede til en time, nåede han ikke at svare alle. Han besluttede derfor umiddelbart efter at gentage seancen allerede i ugen efter, nemlig tirsdag den 30. august fra kl. 17.30, hvor både Forsvarets medarbejdere og andre med interesse i Forsvaret igen er velkommen til at stille chefen spørgsmål. Og denne gang kommer livechatten til at vare i to timer. Ordet er igen frit, og man kan stille spørgsmål helt anonymt såvel som med fuldt navn.

Se alle spørgsmål og svar fra livechatten i tirsdags den 23. august HER. (Vær opmærksom på, at den i visse browsere ikke vises i fuld længde. Prøv evt. med Explorer)