[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Værnsfælles Forsvarskommando

Det var en glad forsvarsminister, der på dækket af Iver Huitfeldt så frem til at få en forbedret helikopterkapacitet til Forsvaret.

- Vi har store forventninger til de nye helikoptere, når vi skal løse vores nationale og internationale opgaver fremover og med god grund. Seahawkhelikopteren er på mange måder bedre end de nuværende Lynxhelikoptere, som Forsvaret har haft gavn af i mange år. Den har f.eks. bedre sensorer, kan bære en større last og har en større rækkevidde. De nye helikoptere styrker altså Danmarks rækkevidde, sagde Peter Christensen, som regner med at indfasningen af Seahawk er fuldt implementeret i 2019.


Generalløjtnant Niels Bundsgaard chefen for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Foto: Anders Fridberg.

Det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der har stået for anskaffelsen af helikopteren. Styrelsens direktør generalløjtnant Niels Bundsgaard sagde:
- Seahawk er en gennemprøvet helikopter udstyret med et moderne missionssystem, der vil kunne tjene Forsvaret mange år frem. Det være sig i forbindelse med f.eks. opgaveløsningen omkring Grønland og Færøerne eller i internationale missioner.


Kontreadmiral Frank Trojahn chef for Marinestaben. Foto: Anders Fridberg.

På Søværnets skibe kan de næsten ikke vente til at den nye helikopter lander, fortalte chefen for Marinestaben, Kontreadmiral Frank Trojahn.
- Uanset om det er mine folk i Nordatlanten eller herhjemme på fregatter og støtteskibe, så ser de frem til at få helikopterne og de dygtige helikopterbesætninger om bord.

Fakta om Seahawkhelikopteren.

Se denne reportage fra præsentationen af MH-60R Seahawk på fregatten Iver Huitfeldt, der lå ved Langelinie.