[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Simon Elbeck, Værnsfælles Forsvarskommando

Systemoperatør og sergent Ida fra Eskadrille 722, Helicopter Wing Karup, fortæller her, hvordan hun oplevede redningen af Sarah sent lørdag aften:

- Efter mørkets frembrud lørdag aften  blev vi alarmeret til en humanitær eftersøgning af den 3-årige Sarah.

- Under eftersøgning i mørke anvender besætningen night vision udstyr og systemoperatøren et infrarødt kamera. Forholdene til at bruge disse værktøjer var utrolig gode. Vi kunne derfor se fugle på vandet og masser af rådyr i området, hvilket er godt, da det giver en god fornemmelse af størrelsesforhold og varmekilder.  Helikopteren er udstyret med en ny HD-skærm, hvilket gjorde en stor forskel for arbejdet med IR-kameraet (infrarød-kamera, red.). Det var tydeligt at skelne rådyr, harer og til sidst hunden.

- Vi fløj til området, og i koordination med politiets indsatsleder bestemte vi os for, at vi ville starte vores eftersøgning langs havnen. Det var to kilometer fra pigen bopæl, hvor hun muligvis var observeret 20 minutter før vores ankomst.

- Efter at kystlinje og vådområder var gennemsøgt, søgte vi fra havnen og op mod pigens bopæl. Vi havde kun netop koordineret med politiet, at vi ville lægge primært fokus på de åbne områder, da vi på vores infrarøde kamera kunne se en hund og ved siden af denne endnu en varmekilde, som mest lignede en sten.

- Vi forsøgte at dirigere politiets opmærksomhed mod det rigtige punkt på marken, men der var for mørkt til, at de kunne se de cirka 300 meter ind på marken. I mellemtiden begyndte den lille pige at bevæge sig, og vi bestemte os derfor for at lande lidt derfra, så vores redder og læge kunne tilse hende hurtigst muligt.



- Den lille Sarah var gået cirka 1,5 kilometer, hendes gummistøvler var fyldt med mudder, hun var kold og våd, men hun var ved godt mod. Sarah og redderen blev enige om, at hun havde en god historie at fortælle nede i børnehaven. Da vi lettede, kunne vi se den lykkelige genforening mellem mor og datter.