[Oprindeligt publiceret af Arktisk Kommando]

Af  TULUGAQ / Kujalleq Kommune

Inspektionskutteren TULUGAQ er i disse dage i Sydgrønland for at afslutte næsten fire årtiers tjeneste i Grønlands farvande.

Efter sit sidste ophold i Qaqortoq de seneste par dage, var kutteren på vej til Nanortalik, hvor TULUGAQ har hørt til som Nanortaliks ”adoptivskib” siden 1. september 1984.

TULUGAQs kaptajn, Stig André Hansen og hans besætning havde planlagt at sejle forbi Uunartoqog få en lille dukkert på den berømte varme kilde. Det viste sig at blive en ung mands redning, for netop den rute TULUGAQ sejlede mod Nanortalik efter sit ophold i Uunartoq var den unge mand, Kaj Semsen på 32 år og fra Nanortalik kommet i nød efter motorstop.


Rute for TULUGAQs sejlede mod Nanortalik efter sit ophold i Uunartoq og området, hvor de fik øje på jollen, der havde fået motorstop.

Kaj Semsen havde sejlet en ven fra Nanortalik til Ammassivik fredag den 10. november 2017 kl. ca. 13:00 med sin jolle ”Nuummit 19” og efter at have sejlet vennen til Ammassivik drog Kaj Semsenafsted tilbage til Nanortalik samme dag ca. 16:30. Men efter 1½ times sejlads fik Kaj Semsens båd motorproblemer.

Først havde noget tang viklet sig i motorens skrue. Efter Kaj havde fjernet tanget, ville han starte motoren op igen, men det viste sig at motoren også var løbet tør for olie, og båden fik derved motorstop.


Kaj Semsen ombord i sin jolle.

Det var blevet mørkt, han var blevet bange, men heldigvis var inspektionskutteren TULUGAQ netop på vej mod Nanortalik lige netop den rute Kaj havde fået motorstop.

- Det er meget tilfældigt at TULUGAQ pludseligt dukkede op, der hvor jeg var. Jeg frøs og var begyndt at blive kold og sulten. Jeg kom i sikkerhed, fik varme og varm mad. Jeg er meget taknemlig for at skibet og dets besætning reddede mig og oven i købet min båd, udtaler en meget lykkelig Kaj Semsen.


Inspektionskutteren TULUGAQ var på vej mod Nanortalik, da de fik øje på jollen med Kaj Semsen.

Kaj Semsen tilkendegav overfor TULUGAQs kaptajn at hans næste jolle skal hedde TULUGAQ, for det viser sig at det er anden gang TULUGAQ har hjulpet ham.

Første gang var en af hans venner, ved et fiskeri ud for Nordafar, kommet til at få en pilk boret ind i en finger.TULUGAQ havde været på pletten og havde ringet til til Radio Medical, som gav instruktion til at få fiskekrogen vristet ud af fingeren. Fiskeren blev behandlet og var derefter på benene igen.