[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

















Flagene er hejst på Christiansborg og Børsen i centrum af København - lige som på andre offentlige bygninger i hele landet.

Flagdagen for Danmarks Udsendte fejres i dag af det officielle Danmark ved arrangementer i København og Fredericia og lokale arrangementer i 95 af Danmarks kommuner samt på Forsvarets kaserner og flyve- og flådestationer.

Se program for arrangementerne i København, Fredericia og listen over kommunale arrangementer på flagdagsportalen.

På Flagdagen er der også kontingentparade for de seneste hold soldater, der er vendt hjem fra Irak og Afghanistan – henholdsvis Operation Inherent Resolve Hold 7 og Resolute Support Hold 8. Holdene modtager deres tak og medaljer ved en parade på Kastellet i København.

På Kastellet blev flagdagen allerede indledt lidt i kl 9. Her ankom de løbere, der har løbet fra Slagelse som del af Memorial Run 2018 for at mindes dræbte og sårede soldater og for at skabe opmærksomhed om veteraner og deres familier.


Løberne ankommer til Kastellet efter en flot, men lang nat. Skader blandt nogle af løberne betød at andre måtte løbe op til 40 km.


Løberne holder et minuts stilhed for at mindes faldne soldater.



Kontingentparade for Operation Inherent Resolve hold 7 og Resolute Support hold 8.


Ved kontingentparaden modtager soldaterne også deres missionsmedaljer. 


Ved kontingentparaden var der også medalje til børnene, som denne lille purk, der har måtte undvære farmand i månedsvis.


H.K.H. Kronprinsesse Mary mindes de faldne ved Monumentet over Danmarks internationale indsats i Kastellet.


Ride4Rehab i mål

Efter ni etaper fra Flådestation Frederikshavn ned gennem Jylland, hen over Fyn og op over Sjælland sluttede etapeløbet Ride4Rehab på Kastellet på flagdagen med trætte, glade og også rørte cykelryttere.

-Det har været fantastisk. Jeg er fyldt op med følelser. Det er det kæmpe fællesskab, den her familie,som støtter en og er der 100 procent for en, siger Michael Willadsen, der har cyklet med hele vejen fra Frederikshavn

-Cykelturen er gået godt. Jeg har haft gode ben hele vejen og efter 400 km holdt jeg op med at have ondt i røven, siger Michael med et grin .

På den sidste etape fra Garderkasernen i Høvelte cyklede statsminister Lars Løkke Rasmussen med.

-Jeg tror, og kan jo også se, at det er et godt værktøj af mange til at hjælpe veteraner videre, der desværre er komme hjem med sår på sjælen. Jeg har en oplevelse af, at de folk der har været med har virkelig sat pris på det, og det kan jeg godt forstå, for der sker noget, når man sidder på en cykel, siger statsministeren.

Hør cykelrytterne kampråb i video nedenfor.