[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]



Af Lars Bøgh Vinther / Foto Rune Dyrholm

Det er anden gang at Forsvaret har et transportfly og soldater udstationeret i Kuwait, for at deltage i den internationale koalition til bekæmpelse af Isil i Irak og Syrien. I det halve år skal de knap 30 danske soldater bo og arbejde på Ali Al Salem Air Base i Kuwait, som også var base for den tidligere mission.

Opgaven bliver blandt andet almindelig lufttransport, nedkastning af forsyninger til styrker på jorden, evakuering af syge og sårede, aflevere faldskærmssoldater og støtte koalitionens specialoperationsopgaver.
C-130J Hercules er et meget fleksibelt fly. Bidraget kan både aflevere gods på meget korte og ujævne landingsbaner og aflevere gods fra luften og sikre, at det lander de rigtige steder. Ved at udstationere fly og soldater i nærområdet, kan soldaterne reparere og vedligeholde maskinen og dermed støtte koalitionen med mange flyvetimer.

Udsendelsen af C-130J Hercules transportflyet sker fra 1. oktober 2018 til 30. marts 2019.

Hør hvad fartøjschef WAU siger om opgaven og se flyet tage afsted: