Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Aktiveringer af afvisningsberedskabet 2013 – 2018
Forsvarets afvisningsberedskab har været på vingerne 38 gange i 2018.
26. februar, 2019 - Kl. 11.54
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Forsvarskommandoen
Afvisningsberedskabet er blevet aktiveret 38 gange i 2018. Det er en enkelt flyvning under gennemsnittet for de foregående fem år. 2018 ligger derfor ikke uden for det, man i Forsvaret kalder normalbilledet.
- Vi ser år, hvor der er mere flyvning, og år hvor der er mindre, men i det store hele er antallet af aktiveringer af vores afvisningsberedskab faktisk rimeligt konstant, siger brigadegeneral Karsten Fledelius Jensen, der er chef for Flyvevåbnets nationale luftoperationscenter.
Det danske afvisningsberedskab, der håndhæver suveræniteten i luften over Danmark, har til huse på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Beredskabets opgave er at flyve ud og møde fly og finde ud af, hvem det er.
Som regel russiske militærfly
Oftest handler det om at møde russiske militærfly, der patruljerer i det internationale luftrum.
Når de russiske militærfly patruljerer i Østersøen, lægger de som regel deres ruter rundt i kanten af de omkringliggende landes luftrum – altså i internationalt luftrum. Når de så bevæger sig rundt, aktiveres de forskellige nationers afvisningsberedskaber – og dermed også det danske.
Når det ikke er russiske militærfly, kan det være større og mindre civile fly, som beredskabet kan blive sendt op til, hvis de har mistet radiokommunikation eller har problemer med for eksempel en dæksprængning.
Opgaven kan også være at følge et civilt fly ned til en egnet landingsplads, hvis de eksempelvis har problemer med deres navigationsudstyr.
Oftest foregår flyvningen over Østersøen, men det sker også, at uidentificerede fly kommer ned langs kanten af det norske luftrum og ud over Nordsøen. Når det sker, er afvisningsberedskabet også på plads.
Krænkelser af dansk luftrum sker sjældent
Det er sjældent, at der sker egentlige krænkelser af det danske luftrum.
De russiske flyvninger foregår ofte uden, at de har deres transpondere tændt (et system, der gør dem synlige og identificerer dem for kommerciel trafik), hvilket vil sige, at almindelig lufttrafik har svært ved at se dem komme.
- Når afvisningsberedskabet følger de russiske fly i luften over Østersøen er det også nogle gange et spørgsmål om at sørge for, at trafikken i området er synlig for alle, forklarer Karsten Fledelius Jensen, og uddyber:
- Der har tidligere været situationer, hvor den civile trafik har været i fare, fordi de ikke kunne se de russiske fly. Vores afvisningsberedskab flyver med transponderne tændt, så vi er sikre på, at vi bliver set. Det er det, arbejdet også handler om.
Af Forsvarskommandoen
Afvisningsberedskabet er blevet aktiveret 38 gange i 2018. Det er en enkelt flyvning under gennemsnittet for de foregående fem år. 2018 ligger derfor ikke uden for det, man i Forsvaret kalder normalbilledet.
- Vi ser år, hvor der er mere flyvning, og år hvor der er mindre, men i det store hele er antallet af aktiveringer af vores afvisningsberedskab faktisk rimeligt konstant, siger brigadegeneral Karsten Fledelius Jensen, der er chef for Flyvevåbnets nationale luftoperationscenter.
Det danske afvisningsberedskab, der håndhæver suveræniteten i luften over Danmark, har til huse på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Beredskabets opgave er at flyve ud og møde fly og finde ud af, hvem det er.
Som regel russiske militærfly
Oftest handler det om at møde russiske militærfly, der patruljerer i det internationale luftrum.
Når de russiske militærfly patruljerer i Østersøen, lægger de som regel deres ruter rundt i kanten af de omkringliggende landes luftrum – altså i internationalt luftrum. Når de så bevæger sig rundt, aktiveres de forskellige nationers afvisningsberedskaber – og dermed også det danske.
Når det ikke er russiske militærfly, kan det være større og mindre civile fly, som beredskabet kan blive sendt op til, hvis de har mistet radiokommunikation eller har problemer med for eksempel en dæksprængning.
Opgaven kan også være at følge et civilt fly ned til en egnet landingsplads, hvis de eksempelvis har problemer med deres navigationsudstyr.
Oftest foregår flyvningen over Østersøen, men det sker også, at uidentificerede fly kommer ned langs kanten af det norske luftrum og ud over Nordsøen. Når det sker, er afvisningsberedskabet også på plads.
Krænkelser af dansk luftrum sker sjældent
Det er sjældent, at der sker egentlige krænkelser af det danske luftrum.
De russiske flyvninger foregår ofte uden, at de har deres transpondere tændt (et system, der gør dem synlige og identificerer dem for kommerciel trafik), hvilket vil sige, at almindelig lufttrafik har svært ved at se dem komme.
- Når afvisningsberedskabet følger de russiske fly i luften over Østersøen er det også nogle gange et spørgsmål om at sørge for, at trafikken i området er synlig for alle, forklarer Karsten Fledelius Jensen, og uddyber:
- Der har tidligere været situationer, hvor den civile trafik har været i fare, fordi de ikke kunne se de russiske fly. Vores afvisningsberedskab flyver med transponderne tændt, så vi er sikre på, at vi bliver set. Det er det, arbejdet også handler om.
| Fakta om afvisningsberedskabet Afvisningsberedskabets opgave består i at hævde og håndhæve dansk suverænitet og yde støtte til civile fly. Det betyder, at kampflyene både skal vise tilstedeværelse og være i stand til at forsvare det danske luftrum. Beredskabet består af to F-16 kampfly, der er klar til at lette med få minutters varsel døgnet rundt. Flyene står på Flyvestation Skrydstrup, hvor de danske kampfly har hjemme. Formålet med at have flyene på vagt er, at de med meget kort varsel skal kunne reagere på aktiviteter i luften, der truer Danmarks sikkerhed. Flyene står ved landingsbanen med skarpe våben og kan fra Skrydstrup være i alle afkroge af det danske luftrum på ganske få minutter. De dage flyene ikke er indsat i regulære afvisninger, flyver piloterne træningsture og afpatruljerer luftrummet, mens de holder deres færdigheder ved lige. Når Forsvaret nogle gange begrænser de detaljer, der lægges ud i offentligheden om afvisningsberedskabets arbejde, så handler det om operationssikkerhed. Forsvaret har ikke noget ønske om, at andre nationer skal vide for meget om eksempelvis, hvor hurtigt flyene kan være på vingerne, og hvor meget de kan se.
|