Danmark overtager kommandoen over NATO’s mineryddere på havet

[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]


Det danske flagskib Thetis sammen med en af minerydningsdronerne. Foto: Steffen Fog.

Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen

I hele 2019 er det et af Forsvarets inspektionsskibe, der kommer til at have det overordnede ansvar for NATO’s indsats for at fjerne gamle søminer i Østersøen og den østlige del af Atlanterhavet.

- Styrkens opgave er at sikre, at der ikke er nogen trussel fra miner, der kan udgøre en fare for skibsfarten og vores allierede skibe, siger Peter Krogh, kommandørkaptajn og leder af mineryddningstyrken i hele 2019.

Peter Krogh, kommandørkaptajn og leder af minerydderstyrken i hele 2019 modtager kommandoen. Foto. Steffen Fog

Det vurderes, at der blev udlagt omkring 180.000 miner i Østersøen i perioden mellem 1848 og 1945, mange af dem i Første- og Anden Verdenskrig. Af disse er omkring 35.000-50.000 blevet fjernet eller sprængt væk. Der er med andre ord mange miner tilbage.

Den NATO-minerydningsstyrke, som Danmark har fået kommandoen over i 2019, bliver betegnet SNMCMG1. Det står for Standing NATO Mine Countermeasures Group number 1.

Den består af fem-seks skibe, som forskellige NATO-lande stiller til rådighed for styrken. Der er en løbende udveksling af, hvilke skibe der indgår. Når styrken når sit højdepunkt i 2019, vil 10 skibe indgå, og i alt 20 forskellige skibe vil i løbet af 2019 have været en del af styrken.

Danmark vil som sagt lede styrken, og det vil ske med udgangspunkt i flagskibet Thetis, der er særligt udstyret til opgaven. Det betyder blandt andet, at skibet kan medtage de danske mineryddere en del af året.


En af minerydningsdronerne med undervandssoner. Foto: Steffen Fog.

- Vi bruger en undervandssonar til at finde minerne, og når de er lokaliserede, sender vi vores undervandsrobotter eller dykkere ned til dem og fjerner dem eller sprænger dem væk, forklarer Peter Krogh, og fortsætter:

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så bruger vi minestrygere. En minestryger slæber udstyr efter sig, som kan simulere et rigtigt skib, og på den måde få minen til at detonere i god afstand af skibet.


Undervandssonar til lokalisering af miner. Foto: Steffen Fog.

FAKTA Det primære operationsområde vil være den nordlige del af alliancens ansvarsområde inklusiv Østersøen og det østlige Atlanterhav. Der ligger fortsat mange miner i verdenshavene. De udgør en potentiel fare. Mange af dem stammer fra Første- og Anden Verdenskrig. Når flådestyrkerne bevæger sig rundt, deltager de i øvelser, hvor de kommer frem. Minerydningsgrupperne afsøger løbende farvandene, de bevæger sig igennem og fjerner miner, som er til fare for skibstrafikken. Styrken vil i løbet af året med sikkerhed finde og uskadeliggøre miner eller anden ammunition, hvilket både den danske enhed og den resterende del af flådestyrken har en stor erfaring med. Flådestyrken vil under dansk ledelse foruden det danske flagskib bl.a. bestå af enheder fra Tyskland, Holland, Belgien, Norge, England, Polen, Portugal, Estland, Letland og Litauen. Forsvarets samlede bidrag til SNMCMG1 vil udgøre cirka 100 personer i 2019. Styrkechefen og hans stab udgør ca. 10 personer. Thetis besætning er på ca. 50 personer og den danske minerydningsenhed er 30 personer. Den danske minerydningsenhed MCM DNK: Det danske minerydningsbidrag er en mobil og fleksibel enhed, som består af containere, der kan placeres på et skib. Det danske modulære minerydningssystem vil være ombord på Thetis i 2x3 måneder i 2019. Containerne indeholder dykkermateriel og et kommandomodul, hvorfra et antal minerydningsfartøjer, kaldet droner, kan fjernstyres. Dronerne er ubemandede, og dermed kan personellet arbejde i sikker afstand fra minefeltet. Når den danske minerydningsenhed er indsat de to gange tre måneder, skal den være om bord på flagskibet Thetis.