[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Forsvarskommandoen

En dansk jægersoldat er afgået ved døden i en faldskærmsulykke. Ulykken er sket i forbindelse med et træningsspring i USA.

”Det er med stor sorg, at jeg i nat modtog melding om, at en af vores soldater er omkommet i forbindelse med et faldskærmsspring. Mine tanker går til de efterladte, og vi vil nu rykke sammen og støtte de pårørende i denne svære tid”, siger chef for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen.

Omstændighederne omkring ulykken vil nu blive undersøgt. Forsvaret har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.