[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Tekst, foto og video: Henrik Kastenskov, Forsvarskommandoen

Mandskabet på Air Control Wing, i daglig tale bare kaldet ACW, kalder sig selv Håndværkerne. Værktøjet er i dén forbindelse de to F-16 jagere, der er en del af det permanente afvisningsberedskab på Fighter Wing Skrydstrup. Fly, der med jævne mellemrum går på vingerne for at møde uidentificerede fly i nærheden af dansk luftrum.



Med tre langtrækkende radarer placeret i henholdsvis Skagen, Skrydstrup og på Bornholm kan de se langt ud over Danmarks grænser, når de holder øje med de knap 2500 fly, der dagligt er i luften over Danmark. Det er ACW, der guider F-16 flyene mod deres mål, uanset om det gælder suverænitetshåndhævelsen af vores luftrum, hvis flyene skal træne tankning i lufter, eller når det gælder mere festlige formål som at hilse på herrelandsholdet i håndbold på vej hjem fra VM. 

FAKTA om Air Control Wing:
Baseret i Karup
Koordinerer den civile og militære lufttrafik
Håndhæver suveræniteten i dansk luftrum
Udstationeret på fjerde år med langtrækkende mobil radar i Irak og De Forenede Emirater