Besætningen på en redningshelikopter træner hoist

Af Emma Kjærside, Forsvarskommandoen

Tre steder i landet står en SAR-vagt klar til at rykke ud døgnet rundt, hvis der opstår en nødsituation på vandet. I Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. SAR er den internationale forkortelse for search and rescue, eftersøgning og redning.  En SAR-vagt består af en EH-101 Merlin-helikopter og seks besætningsmedlemmer, hvoraf den ene er en læge. 

Opgaverne spænder også over transport af patienter, der hurtigt skal fra et sygehus til et andet, til overvågning af havmiljøet, hvor besætningen hjælper med at tage vandprøver.

I løbet af sommeren 2020 har de forskellige SAR-helikoptere været af sted over 140 gange for at deltage i redningsoperationer. Det viser tal fra Forsvarets Operationscenter, som kan ses i tabellen herunder. Antallet stikker ikke ud i forhold til normalbilledet, da der generelt er mange missioner i  løbet af sommermånederne.

statsar
Kilde: Forsvarets Operationscenter. Tallet fra august 2020 er t.o.m. 26/8. 

washsar
EH 101 vejer 15 tons og laver et kraftigt lufttryk under sig. Presset kan trykke både redder og personen i vandet. Billede fra video som kan ses nederst.


Når ikke SAR-besætningerne i henholdsvis Roskilde, Aalborg og Skrydstrup bliver kaldt ud på mission i løbet af deres vagt, træner de blandt andet forskellige redningssituationer. Du kan i videoen nedenfor se, hvordan det foregår. En vagt varer tre døgn ad gangen for en besætning.