Af Forsvarskommandoen

Med indsættelsen af fly, helikoptere, skibe, miljøberedskab, ingeniørtropper, hjemmeværnet, frømænd og jægersoldater har Forsvaret som en del af Arktisk Beredskabsstyrke trænet evnen til at udføre redningsaktioner af civile og inddæmme olieudslip under en stor katastrofeøvelse i Grønland.

Øvelsen hed Arctic Light og udspillede sig fra den 1.-12. november. Her trænede deltagerne med afsæt i et realistisk tsunami-scenarie deres evne til at hjælpe den grønlandske civilbefolkning under særlige katastrofesituationer.

“Arctic Light har vist, at forsvarets forskellige rednings-, logistik- og specialenheder – under ledelse af Arktisk Kommando – har evnen til at operere overalt i rigsfællesskabet med en effektiv og hurtig indsats også i udfordrende omgivelser og ved store katastrofer. Det viser forsvarets dedikation og evne til at løse opgaver i hele rigsfællesskabets område,” forklarer chef for Arktisk Kommando, Martin la Cour-Andersen.

Forsvaret leverer dagligt en stor og specialiseret del af beredskabsarbejdet i Arktis og ved Grønland og Færøerne i øvrigt med det formål at øge trygheden for grønlandske og færøske borgere og andre, der færdes i regionen.

Med 300 deltagere skabte Arctic Light-øvelsen en unik ramme for at træne koordinationen mellem tilkaldte enheder fra hele Rigsfællesskabet og USA.

Seahawk helikopter letter fra inspektionsskibet Vædderen. Foto: Steffen Fog / Forsvaret

Ligner rigtig katastrofe

Under Arctic Light trænede deltagerne redningsaktioner og inddæmning af miljøkatastrofer som del af et realistisk tsunami-scenarie. I scenariet var flere huse i bygden Qoornoq skyllet i havet, over 32 indbyggere var savnet og en større olietank med ca. 400.000 liter råolie forestillede at være sprunget læk. Derudover var forsyningen og kommunikationslinjerne ødelagte i scenariet.

Scenariet er ikke bare grebet ud af den blå arktiske luft. I 2017 blev bygden Nuugaatsiaq i Nordgrønland ramt af en stor flodbølgekatastrofe efter et fjeldskred. Tsunamien på omkring 10 meter oversvømmede store dele af bygden og skyllede mange af husene i havet. Drikkevands- og elforsyningerne blev ødelagt, al telekommunikation svigtede og bygden måtte straks evakueres.

Inspireret af virkeligheden trænede Arktisk Beredskabsstyrke sin evne til hurtigt og effektivt at blive indsat i fjeld- og fjordområder i Grønland.

Som et vigtigt aspekt af redningsindsatsen trænede deltagerne deres evne til med kort varsel at mobilisere beredskabsenheder og materiel i Danmark og sende dem til Grønland for at hjælpe.

Arktisk Beredskabsstyrke er sat i land med gummibåden fra inspektionsfartøjet Lauge Koch. Foto: Line Fjordside / Forsvaret

I Grønland bestemmer vejret

Arctic Light var kun lige gået i gang, da det på øvelsens første dag stod klart for alle, at den oprindelige øvelsesplan blev blæst i stykker af den kraftige arktiske vind.

Det stærke blæsevejr betød, at den oprindelige plan om at flyve de fleste øvelsesdeltagere og deres tonsvis af grej frem til Nuuk og derfra udskibe det til øvelsesområdet, måtte skrottes.

“Øvelsen har netop mødt os med en del af de udfordringer, som man ofte risikerer at møde i virkeligheden. Der har været dårligt vejr, materielfejl og ændringer i sidste øjeblik. Så man må sige, at personel og procedurer er blevet testet. Vi har lært meget, der har været fejl og mangler, men det er netop derfor, vi øver - for at blive bedre,” siger Martin la Cour-Andersen, der er chef for Arktisk Kommando.

I Grønland er en ellers helt simpel logistisk øvelse om at flytte personel og materiale fra A til B ikke simpel, fordi man står overfor arktiske forhold og klima. Foto: Steffen Fog / Forsvaret

“På en øvelse i Danmark vil måske 80-90 procent af en øvelsesplan holde. Her i Grønland oplever vi at måske 10 procent af planen holder, og så er det op til en løbende øvelsesplanlægning at drage mest muligt nytte af de kapaciteter, som vi har til rådighed,” siger Martin la Cour-Andersen.

En logistisk prøvelse
Arctic Light-øvelsens vigtigste formål var således at træne koordination og samarbejde mellem en lang række enheder på land, til vands og i luften under komplicerede forhold for logistik og kommunikation.

I det arktiske skal beredskabsenheder blandt andet være forberedte på, at kommunikationen er udfordret, da der ikke altid er mobildækning eller radioforbindelse. Oftest er deltagernes eneste mulighed for kommunikation satellitforbindelse, som også kan være svag mellem fjeldene.

Derudover har et vigtigt øvelsesmål været at afprøve logistikken omkring en så stor beredskabsindsats; selve det at bringe den store mængde personel og materiel frem til Grønland og ud til katastrofestedet. Det har blandt andet indebåret øvelser i at kaste materiel, nødhjælpskasser og feltrationer ned fra fly og at indsætte personel med helikopter direkte på fjeldet. På samme måde skulle det øves hurtigt at lave en lejr i Qoornoq, som kunne give et overnatningssted til de mange soldater, mens redningsindsatsen var i gang.

“Her i Grønland er der ikke bare lige en landevej, som man kan få læger og ambulancer frem ad med blå blink og her er ikke lige reserve el- og vandforsyning på ethvert klippefremspring. Vi skal selv kunne få beredskabet frem og få det til at fungere fra dag ét - også selvom naturen gør det svært for os,” siger Martin la Cour-Andersen.

Hos Arktisk Kommando er man overbevidst om, at man har fået godt udbytte ud af årets store, arktiske øvelse.

”Ikke mindst fik vi i Arktisk Kommando afprøvet den udfordring, det er at indsætte og lede sådan en stor styrke og hele tiden holde overblikket, samle efterretninger og justere indsatsen efterhånden som den skrider frem,” siger Martin la Cour-Andersen.