Bomberydder på øvelse i den københavnske metro.

Bomberydder på øvelse i den københavnske metro. Foto: Camillla Post / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Omkring 1000 gange rykker Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste - også kendt som EOD (Explosive Ordnance Disposal) - ud til opgaver i Danmark.

 

Typisk er der tale om bortskaffelse af gammel eller ukendt ammunition. Men rydderne skal være forberedt på alle tænkelige opgaver og derfor bliver et nyt hold i disse uger uddannet til at håndtere ekstreme scenarier.

 

I uge 44 vil der blive gennemført øvelser på Sjælland i samarbejde med indsatsledere fra politi og redning, kriminalteknikere, Beredskabsstyrelsen og andre samarbejdspartnere. For at give eleverne den mest realistiske oplevelse vil steder og scenarier ikke blive varslet på forhånd. Men det vil vække opsigt, når et hold fra EOD afspærrer større område omkring eksempelvis Metroen eller stadion.

 

I uge 45 fortsætter øvelserne rundt omkring i Jylland.

 

Bomberydder på øvelse i Metro-tog.

Foto: Camilla Post / Forsvaret