Af Forsvarskommandoen

Regeringen har efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn besluttet, at Danmark skal bidrage med fregatten Peter Willemoes og fire F-16 kampfly til NATO-opgaver i Baltikum og Nordeuropa.

Ruslands militære opbygning ved Ukraines grænser og hårde tone over for NATO fik i december NATO’s hovedkvarter til at anmode medlemslandene om styrker til at sikre, at alliancen har de nødvendige kapaciteter til rådighed.

Den danske fregat skal forstærke den ene af NATO’s stående flådestyrker, Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1), og de fire F-16 kampfly skal være med til at håndhæve suveræniteten over NATO’s luftrum i Baltikum.

Fregatten Peter Willemoes er klar til indsættelse fra midten af januar og de fire F-16 kampfly lidt senere på måneden. Danmark stiller løbende styrker til lignende opgaver, men her er der tale om to ekstra bidrag ud over de i forvejen planlagte udsendelser. Hermed medvirker Danmark til, at NATO har de nødvendige styrker til rådighed til at afskrække fjender fra at krænke alliancens territorium på et tidspunkt, hvor situationen i Ukraine kan true stabiliteten i Europa.

Højt beredskab

Årsagen til at Forsvaret med så kort varsel kan sende fregatten Peter Willemoes af sted er, at Danmark i 2022 har en fregat tilmeldt NATO’s reaktionsstyrker. Fregatten var derfor i forvejen på højt beredskab. SNMG1 opererer normalt i Østersøen samt det nordlige og østlige Atlanterhav. Peter Willemoes skal indgå i styrken frem til udgangen af april. 

De fire F-16 kampfly forventes at skulle operere fra Litauen. To af flyene er operative, mens to er reserve. Opgaven er at opretholde suveræniteten over Baltikums luftrum, hvilket Flyvevåbnet har gjort regelmæssigt som en del Baltic Air Policing - senest fra 1. september til 1. december 2021. Estland, Letland og Litauen råder ikke selv over et Flyvevåben, og derfor skiftes andre NATO-lande til at sikre det baltiske luftrum mod krænkelser fra andre nationers militærfly.