Flag på Christiansborg på flagdagen 2021

Dannebrog vajer over Christiansborg på flagdagen for Danmarks udsendte. Foto: Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Parade, gudstjeneste og medaljer til børnene i Holstebro

I Holstebro markerede Jydske Dragonregiment flagdagen med kranselægning på Dragonkasernen, march, gudstjeneste og uddeling af børnemedaljer. 

Fotos: Nora Stone / Jydske Dragonregiment

 

 

Flagdagsparade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads

Se eller gense paraden for årets udsendte med omkring 2000 soldater på Christiansborg Slotsplads

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F-16 fly på rundtur over Danmark

Kl 15.00 letter et F-16 fly fra Fighter Wing Skrydstrup og sætter kurs ud mod vest og op langs Vestkysten. Når Flyet når Frederikshavn får det selvskab af et ekstra fly og sætter kurs mod Sjælland og København, hvor den store parade på Christiansborg overflyves præcist kl 16.18. 

 

Se ruten nedenfor eller på Google Maps

 

Flyene har callsign FLAGDAG og kan følges på flight trackere. 

 

flyrute 2023

 

Mindehøjtidelighed i Kastellet

I København blev markeringen af flagdagen indledt med kranselægning ved Monumentet for Danmarks internationale indsats siden 1948 i Kastellet. Her deltog de pårørende til de faldne i de internationale missioner, kronprinsparret, medlemmer af regeringen og Folketinget, repræsentanter fra Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen. 

Fotos: Simon Elbeck og Tobias Roed / Forsvaret

 

Hør Folketingets formand Søren gade og forsvarsminister Troels Lund Poulsen taler ved mindehøjtideligheden i Kastellet. 

 

 

Flagdag i en ny virkelighed

Operations Support Wing var i dag vært ved Flagdagsparade på Flyvestation Karup. Blandt gæsterne var repræsentanter fra Viborg Kommune og Politiet. Chefen for Forsvarsstaben talte til de godt 1000 soldater, der var indtrådt i paraden.

 

Flagdag i Karup.

Flagdag i Karup. Foto: Tue Skals / Forsvaret

”Krigen er tilbage i Europa, og det er noget nyt. Vi står overfor nogle realiteter, som har og får afgørende betydning for Forsvaret i de kommende år,” sagde chefen for Forsvarsstaben generalløjtnant Kenneth Pedersen, da han talte for Flagdagsparaden på Flyvestation Karup.

 

Han benyttede lejligheden til at understrege, at der skal oprustes i Danmark og at der vil blive flere veteraner.

 

”I den tid vi går ind i, får vi brug for vores fulde kampkraft. Vi skal igen koncentrere os om konventionelt forsvar af Danmark – det nære. Men heldigvis har vi gang på gang bevist, at vi er gode til at omstille os,” sagde Kenneth Pedersen.

 

Flagdag i Karup

Foto: Tue Skals / Forsvaret

Kenneth Pedersen forklarede, at selvom om vi er et lille land, så har vi et stort aftryk i verden. Blandt meget andet har Forsvaret været til stede i Kosovo, Baltikum og Østersøen samtidig med at danske soldater træner ukrainske kampvognsbesætninger i Tyskland, ukrainske soldater i England og ukrainske kampflypiloter og mekanikere med mere i Skrydstrup.

 

”Det kræver rigtig meget af alle. Ikke blot dem, der er ude i verden, men også alle dem, der er herhjemme og støtter. Det vil jeg gerne sige en stor tak for. Det tjener til jeres ære, at opgaverne bliver løftet, og altid med høj grad af dedikation, fleksibilitet og professionalisme, siger Kenneth Pedersen og fortsætter:

 

Flagdag i Karup.

Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen inspicerer paraden. Foto: Tue Skals / Forsvaret

”Vi soldater er altid klar til at forsvare, men vi kan ikke gøre det alene. De pårørende er altid med og deres opbakning betyder alt. Familie og venner fortjener en særlig tak i dag. De bærer også en stor del af byrden.

 

Chefen for Forsvarsstaben sluttede talen med at sige tak til alle de fremmødte.

 

”Det at give noget af sig selv til andre og til fællesskabet er en meget stor ting. Det kan I alle sammen være stolte af. Det er jeg. Det er Forsvaret. Og det er Danmark.”

 

Fejringen af Flagdag i det midtjyske fortsætter i aften i Viborg Domkirke, hvor der bliver lagt en krans ved mindesmærket for faldne flyversoldater efterfulgt af gudstjeneste i kirken og koncert ved Prinsens Musikkorps.

 

Flagdag i Karup

Foto: Tue Skals / Forsvaret

Flagdag i Frederikshavn

Flagdagen blev allerede kl 08.00 markeret med flaghejsning og parade på Flådestation Frederikshavn

 

 

 

F-16 markerer Flagdagen med en tur Danmark rundt

På Flagdagen for Danmarks Udsendte er det blevet tradition, at Flyvevåbnet sender et par fly i luften for at vise flaget, og for at lave en passende markering af dagen over de danske kaserner og større byer. Årets rute bliver indledningsvis fløjet af en enkelt F-16, der starter kl 1500 fra Fighter og går vestover mod Ribe, Esbjerg, Ringkøbing og Holstebro.

 

flyrute 2023
Ruten for dagens flyvende markering af flagdagen for Danmarks udsendte. Se kortet på Google Maps her

Efter at have været en tur over Flyvestation Karup og Viborg går den nordpå mod Aalborg og Frederikshavn, hvor en ekstra F-16 møder den, og sammen flyver de over Randers og Aarhus inden de rykker til Sjælland for at være over paraden ved Christiansborg præcis kl 16.18.

 

Herefter går turen mod øst over Vestsjælland og Fyn, inden den slutter med en overflyvning af Fredericia, Vejle og Kolding. Undervejs overflyves også flere veteranhjem og Veteranhaven ved Slagelse, som alle yder en stor indsats for de danske veteraner.

 

Flyene har callsign FLAGDAG og kan følges på flight trackere.