Soldater i paraden på flagdagen i 2021 i København

Omkring 2000 soldater ventes at indgå i parade på Christiansborg på flagdagen for Danmarks udsendte 2023. Foto: Forsvaret

Den 5. september markeres Flagdag for Danmarks udsendte over hele landet. Flagdagen hylder alle de kvinder og mænd, som har været udsendt for Danmark i det forgangne år og tidligere.

 

I København gennemføres der kranselægning i Kastellet med kongelig deltagelse samt gudstjeneste i Holmens Kirke. Ligesom der vil være en parade for de udsendte på Christiansborg med deltagelse af omkring 2.000 udsendte fra det seneste år. Markeringen i København finder sted fra klokken 11.00 - 16.30.

 

Tilmelding fra pressen er obligatorisk. Bemærk derudover, at pressen skal møde i god tid, inden arrangementerne begynder. Det skyldes, at både pressefolk og fotografer skal sikkerhedstjekkes særskilt på de tre lokaliteter for at få adgang til presseområderne. De præcise mødetidspunkter fremsendes direkte til de tilmeldte efter tilmeldingsfristen. Man kan ikke forvente at få adgang til presseområderne, hvis man kommer for sent.

 

Vær ligeledes opmærksom på den korte tid mellem de enkelte arrangementer. Det kan være nødvendigt at tilmelde flere journalister, hvis alle tre begivenheder skal dækkes.

 

Sted og mødetid

Kastellet: Kranselægning 12:00-13:00

* På Kastellet har pressen har mulighed for at få XLR-output fra Kastellets lydanlæg ved pressepoolen. Ved spørgsmål kontaktes tekniker Jens Pedersen på telefon: + 45 24 59 24 94.

 

Holmens Kirke: Gudstjeneste klokken 14:15-15:15

 

Christiansborg Slotplads: Parade 15:45-16:30

* Paraden på Christiansborg Slotsplads vil blive optaget med fem kameraer og streames live i HD format. Livefeed fra mixet signal vil være tilgængeligt via Eastproduction. Kontakt i god tid produktionsleder Michael Sørensen på telefon: +45 29 27 17 29  eller mail: ms@eastproduction.dk.

 

Læs mere om programmet for dagen her

 

Tilmelding for pressen

Journalister/fotografer der ønsker at deltage i Kastellet, Holmens Kirke og på Christiansborg skal tilmelde sig via mail til fko-presse@mil.dk senest fredag den 1. september kl. 12.00. I tilmeldingen anføres hvilke af arrangementerne, der ønskes akkreditering til. 

 

Præcise mødesteder og mødetider på de tre lokaliteter fremsendes efter tilmelding.

 

Henvendelser vedrørende ønske om interviews med forsvarsministeren henvises til Forsvarsministeriet.