Parade på Christiansborg

Omkring 700 soldater deltog i paraden på Christiansborg Slotsplads. Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Af Forsvarkommandoen

 

I denne artikel kan se og gense, hvordan Flagdagen 2024 forløb ved arrangementer i hele landet. 

 

Artiklen blev løbende opdateret på Flagdagen. Seneste opdatering er den 6. september klokken 10.

 

March og parade i Holstebro

I Holstebro markerede Jydske Dragonregiment og Holstebro Kommune flagdagen med opstilling af militære køretøjer på Kirkepladsen, parade på Dragonkasernen, hvor der blev uddelt børnemedaljer og lagt kranse og march fra kasernen til Holstebro Kirke, hvor der var flagdagsarrangement med gospelkor. 

Foto: Jydske Dragonregiment

I Aarhus blev flagdagen markeret i Holme Kirke og i Mindeparken ved Marselisborg.

Det blev en smuk sensommereftermiddag i Aarhus, da Finansminister Nicolai Wammen og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard talte til de fremmødte.

 

Flagdag i Aarhus 2024.

Mindeparken ved Marselisborg i Aarhus dannede i år ramme om den oficielle flagdagsfejring i Jylland. Foto: Sofie Wegger / Forsvaret 

Generalløjtnant Kenneth Pedersen, der er chef for Forsvarsstaben talte på vegne af Forsvaret. Han sluttede sin tale med at takke de pårørende til de udsendte soldater.

 

"Bag enhver soldat står de personer, der var de sidste til at kramme jer farvel inden afrejse - og de første til at byde jer velkommen hjem.

 

I dag hylder vi ikke kun jer i uniform, men også jeres familier. I pårørende, er en uvurderlig del af Forsvarets styrke. I minder os om, at vi ikke kæmper af had til dem, vi står foran, men af kærlighed til dem, der står bag os. I minder os om, at noget er værd at kæmpe for."

 

Flagdag i Aarhus 2024.

Markeringen af Flagdag i Aarhus startede i Holme Kirke. Foto: Sofie Wegger / Forsvaret

Parade på Christiansborg

Flagdagsparaden på Christiansborg bestod af knap 700 soldater fra alle værn samt tidligere udsendte fra Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet og Politiet.

 


Herunder kan du gense flagdagsparaden på Christiansborg:


Se de enkelte faser i paraden i disse videoer: 

 

 

 

 

 

 

 


Mindegudstjeneste i Holmens Kirke

Markeringen af flagdagen fortsatte i Holmens Kirke, hvor der var mindegudstjeneste for de faldne i international tjeneste.

 

 

Mindehøjtidelighed i Kastellet

I København blev markeringen af flagdagen indledt med kranselægning ved Monumentet for Danmarks internationale indsats siden 1948 i Kastellet.

 

Her deltog de pårørende til de faldne i de internationale missioner, Kongeparret, medlemmer af regeringen og Folketinget, repræsentanter fra Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen samt andre inviterede gæster. Folketingets formand Søren Gade og forsvarsminister Troels Lund Poulsen holdt taler.

 

 

Hør formand for Folketinget Søren Gades tale her:

 

Hør forsvarsminister Troels Lund Poulsens tale her:

 

Kampfly på rundtur over Danmark

Kl 15.00 i dag går et par kampfly i luften på den efterhånden traditionsrige flyvning rundt i Danmark i anledning af Flagdagen for Danmarks udsendte.

 

Foruden ruten over det meste af Jylland, Sjælland og Fyn, som kan ses på kortet herunder, sender vi også et par andre kampfly over Aabenraa, Sønderborg, Sakskøbing, Maribo, Nykøbing Falster og Bornholm. Ruten, der går mod Bornholm, starter ligeledes kl 15.00 og forventes at være på Bornholm i tidsrummet 15.20-15.30.

 

Se ruten på kortet herunder. En højere opløsning af kortet kan ses her - eksternt link

 

Flagdag 2024 flyrute

 

Flagdagen markeret på Flyvestation Karup

Flagdag 2024 på Flyvestation Karup

1100 soldater og civile foran Operations Support Wing på Flyvestation Karup. Foto: Lars Skjoldan / Forsvaret

På Flyvestation Karup stod godt 1100 soldater og civile medarbejdere klar til at fejre Flagdag. Sammen repræsenterede de alle de myndigheder, der til daglig gør tjeneste på flyvestationen.

 

Flagdag 2024 på Flyvestation Karup

Foto: Lars Skjoldan / Forsvaret

Før alle var inviteret til rundstykker og kaffe, underholdt Prinsens Musikkorps blandt andet med I Danmark er jeg født, og Dannebrog blev fløjet forbi paraden af en Fennec-helikopter.

 

På Flyvestation Karup var det vicechefen for Flyverkommandoen, brigadegeneral Henrik Hegner Nielsen, der holdt dagens tale. Han understregede, at det vigtigt, at alle Forsvarets medarbejdere skal huske at anerkende hinanden.

 

Flagdag 2024 på Flyvestation Karup

Brigadegeneral Henrik Hegner Nielsen talte til de forsamlede soldater på Flyvestation Karup. Foto: Lars Skjoldan / Forsvaret

"Når vi står her i dag, så er det for at anerkende hinanden, vores fælles indsats ude og hjemme - vise det synligt - tage tid til det - for det er også en vigtig del af vores job, vores kultur og vores værdier", sagde Henrik Nielsen.

 

Flagdag 2024 på Flyvestation Karup

Foto: Lars Skjoldan / Forsvaret

 

Flagdagen markeret i UNION III, Baghdad

Flagdagen for Danmarks udsendte bliver også markeret i de internationale missioner. Det første flagdagsarrangement fandt sted i Irak meget tidligt morgen dansk tid.

 

Flagdagen markeres i Irak

Torsdag, lokal tid kl. 8, var de danske delegationer i UNION III samlet til hejsning af Dannebrog og markering af flagdagen.

Danmark deltager fortsat til de to missioner i Irak. Operation Inherent Resolve og NATO Mission Iraq. Bidragene er til stede i UNION III i det centrale Baghdad, og missionerne er bemandet med enkeltmandsudsendte, hvor NMI udgør det største bidrag.  

 

Operation Inherent Resolve (OIR) er den amerikansk ledede koaliation, der har til formål at understøtte irakisk håndtering af Daésh. Det danske bidrag indgår i koalitionen, der sammen med de irakiske sikkerhedsstyrker har opnået en stor grad af succes, hvilket betyder, at koalitionen står foran den afgørende fase, hvor ansvaret i kan overdrages til Irak.

 

NATO Mission Iraq (NMI) er en rådgivning-, træning og kapacitetsopbygningsmission. NMI har til opgave i samarbejde med de irakiske myndigheder at genopbygge og styrke Iraks sikkerhed. Det danske bidrag er fokuseret på den rådgivning, der foregår af ministerier, styrelser og uddannelsesinstitutioner, ligesom den danske delegation varetager væsentlige funktioner inden for intelligence, planlægning, sikkerhed, tolkning mv.

 

At kunne hejse Dannebrog og markere Flagdagen sender gode tanker hjem og veteraner. Ligesom gennemførelsen af DANCON March og Veteranmarcher med ca. 600 deltagere det seneste år har sendt solid støtte hjem til gavn for vores veteraner.